Tur til Oxfordshire, England 2019 – 12/9 til 16/9
Da jeg lider voldsomt af flyskræk, og Bjørn på et tidspunkt fik lovet, at han ville køre med mig til England for at komme på træf, tog jeg ham hen over foråret 2019 på ordet. Jan Hein valgte at følge trop og tog med i bilen. Resten af gruppen ville fornuftigt nok først flyve om fredagen.
Hotellet og Billetten til træffet var bestilt, og så var det egentlig bare at få startet bilen og komme afsted. Det gjorde vi så torsdag den 12/9-2019 meget tidligt om morgen. Vi skulle hente Jan på Fyn og i vanlig god stil, havde Jan og skatter (Jan’s kone) disket op med lækker morgenmad og rigeligt med mad og kager til turen, og så blev kompasset ellers stillet ind. Vikingerne skulle indtage følgende lande på rekordtid. Det vestlige Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, hvorefter vi skulle holde vejret og prøve tunnelen mellem Frankrig og England for første gang
Vi ankom sikkert til England efter den lidt spøjse tur, og vi havde hjemmefra talt om at leje en bil i England, da det ville være lettere at kører i en højrestyret bil frem for venstrestyret bil. Men vi valgte at holde fast i den tank, vi kom i, og da Bjørn udviste rimelige” køreegenskaber i England, så blev vi ved det.
Planen var, at vi skulle overnatte i England, så vi først ankom til destinationen Burford om fredagen, men vi kørte med mark 3 ned igennem Europa og gennem England, og ankom faktisk til Burford allerede torsdag aften. Jeg havde fået bestilt en ekstra overnatning, da vi undervejs godt kunne se, at vi havde fart på, så der stod værelser klar til os, og vi landede ved hotellet, The Bull at Burford omkring kl. 22.00, tjekkede ind og så skulle vi ellers lige have noget fish and Chips, inden vi røg i seng.
Efter dejlig indtagelse af Engelsk morgenmad fredag morgen, tog vi rundt og kiggede lidt på byen. Burford er som taget ud af middelalderen på den gode måde, og de gamle bygninger er helt fantastiske.
Vi blev enige om en tur ud til en romersk village, som vi fik anbefalet. Efter vi havde forsynet os med kage og kaffe, drog vi afsted i tanks’en. Det var en super god oplevelse at få set den smukke village, og der skulle ikke meget fantasi til at skrue tiden 1500 år tilbage. Desværre kunne vi ikke komme ind i udstillingen, men vi fik en god tur i området. Efter vi havde indtaget kage, gik turen ud til indtjekningen for detektortræffet, her fik vi hentet vores adgangskort til om lørdagen, og vi fik hilst på nogle Svenskere, som boede på samme hotel som os. Herefter gik turen tilbage til Burford, hvor vi fik spist noget frokost.
I løbet af eftermiddagen støtte de Norske vikinger til, Øyvind og Kjell, som var de 2 gæve gutter som kom fra det nordlige. Vi fik en del øl sammen med dem, og i løbet af fredag aften kom resten af Danskerne, og det blev for nogen ret sent inden de kom i seng, ingen navne nævnt.. men ingen glemt!
Lørdag formiddag stod vi klar til åbningen af træffet. Jan og jeg havde udset et spot, længst væk selvfølgelig – og vejret var på ingen måde optimalt. Jorden var knastør, og solen bankede ned med 25 grader. Jeg kan røbe med det samme, at det blev en lang ørkenvandring uden nogen synderlige fund. Vand havde vi forsynet os rigeligt med, troede vi… men vi skulle have haft 5 liter hver – mindst.
Da vi efter en lang dag ankom til lejren, blev vi mødt af nogle flinke frivillige, som stak os en sandwich og noget vand, og efter vi havde sundet os 1 times tid, fik vi set campingpladsen. og de folk, der udstillede på pladsen.
Der var mange nye mærker, som jeg ikke kendte, men jeg fik kun købt ind på bogsiden, da jeg syntes, jeg var godt forsynet på detektorsiden. Vi fik set mange af dagens fund, og som os, havde det for de fleste været en noget skuffende dag på fundsiden. Personligt havde jeg stilet efter af finde noget romertid, som England rummer rigeligt af, men det må blive en anden gang.
Vi tog tilbage til Burford, hvor vi til aften fik noget god mad, og så røg vi ellers i seng, der var jo en søndag på marken også. Da jeg vågnede søndag morgen, kunne jeg godt mærke, at solen havde været hård ved mig, og min krop var helt smadret, så jeg blev i Burford hele dagen. De andre tog på en lang ørkenvandring på marken igen, og set i lyset af det, var jeg glad for at jeg blev hjemme i byen. Jeg fik sovet til middag og fik handlet både sko, bukser, slik og meget andet, så turen blev for mit vedkommende lavet om til en shopping søndag i smukke omgivelser.
Søndag aften sluttede vi af med en god gang aftensmad og en hyggelig snak om oplevelserne, vi havde haft de sidste par dage, og herefter gik vi ellers til ro. Bjørn, Jan og jeg skulle meget tidligt op 03.30 og så gik turen ellers hjem mod Danmark.
Alt i alt en rigtig god tur, og selvom turen i bil tager længere tid end i flyveren, så vil jeg sige det er en fed måde at rejse på, ingen tvivl om at man kommer meget tættere på hinanden.
Jeg er blevet en oplevelse rigere. Om jeg vil tage turen til England igen for at svinge detektoren, er jeg ikke sikker på, men måske for oplevelsen skyld.
