Efterårets første tur!

Så er det blevet sommerferietid, sommerferie skal selvfølgelig holdes mellem september og april, det er det eneste rigtige tidspunkt som detektortosse..

For at komme fornuftigt i gang havde jeg valgt en mark som ikke er nærig med at kaste lidt af sig, det er ikke fordi marken giver så meget, men et par borgerkrigsmønter og en kobbersterling så er det også fint. Marken tar og marken gir, og har man ikke offeret nok til guderne, ja så er en ting stensikker så er ender du med en 0 Tur, så ritualer og overtro er ligeså vigtigt i denne hobby som i andre…

Ud over et par BM’ere og en kobbersterling, blev det til et fint lille klip af dirhem 8-900 årene.


Så vil jeg mene det også blev det til et lille stykke brudsølv, hvad det har været før, ja så er mit gæt ligeså godt som dit.



Så gik der også en formodet bukket hvid fra slut 13-1400 tallet i støvsugeren.


Så alt i alt blev det en fin start på en ny sæson, og vejret viste sig for sin pæne side.