Vintertid med regn

Jeg kunne godt se på DMI, at skulle jeg have en tur på marken i dag, så skulle jeg tidligt op.. og da jeg nu er blevet 50 så kan det godt være svært at komme så tidlig op på en søndag, men det var ganske godt at jeg gjorde det, for vi skulle kun lige runde kl. 12 før det stod ned i stænger.

Jeg elsker… når marken har fugt i jorden, det giver bare så meget bedre signaler, ja nogen gange så ærgre jeg mig faktisk over at jeg tager ud på en halv tør jord, jeg kan godt føle det er lidt spild af tid hvis jeg skal gøre tingene ordentligt, og det har min ocd hjerne det nu en gang bedst med 😉

Det blev ikke til det vilde i dag, det mest spændende er nok dette fragment fra enten en skålfibel eller skålen fra en vægt, begge vil jeg datere til vikingetid.




Jeg elsker at finde disse sølvmønter fra 15-16-1700 tallet, de er så fine, denne er en 1 skilling fra 1763 knapt 257 år gammel og stadig så smuk


Fint motiv, hvis jeg skal være optimist kan jeg trække det ned til vikingetiden, men det hører nok mere hjemme i middelalderen.


En lidt træt borger 1240-1375 eller kobbersterling 1422

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *