Introduktion til hobbyen

Så blev 2 nye unge og meget høflige unge drenge introduceret til hobbyen.

Det blev til en god times tid på marken, hvor vi fik talt om mine erfaringer, om hvordan man bedst kommer i gang med søgningen, og ikke mindst den tålmodighed man skal besidde for at blive ved, når nu ikke skatten kommer i første hug. Jeg mangler stadig at finde en lille nedlægning, og jeg er nu gået ind i mit 9 detektorår, så lysten og tålmodigheden skal være til stede ellers løber man panden mod muren og indstiller hobbyen.

Vi prøvede et område på marken, hvor jeg tidligere har fundet 17,1800 tals mønter. De blev dog ikke til nogen mønter i løbet af den times tid jeg var med, men vi fandt et lille remington projektil, og det ligger jo efterhånden på rygraden at de fra omkring 1860+

Detektoren som var indkøbt som julegave fra familien var en Minelab Vanquish, og tilhørende gulerod. Jeg var faktisk imponeret over dens kunnen. Jeg havde taget Deusen under armen, så de kunne få indtryk at lyde, klare signaler, og hvad man kunne gå hen over, og hvad man skulle grave på. Det var faktisk sjovt at sammenligne signalerne. Som altid uanset prisklasse, så har Minelab altid være skarp på lyde og signaler.

Jeg håber drengene havde en god oplevelse på marken, og lysten er intakt til at fortsætte selvom mønterne ikke bare væltede op ad’ jorden.

God søndag derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.