Nye tider på vej!

Jeg elsker de kolde tider i Danmark, det er helt klart her mine sanser og instinkter er skarpest, en gåtur i et par minus grader findes bare ikke bedre. I dag havde jeg en smuk tur langs inderfjorden ved Skælskør, op forbi kirken med de smukke gamle bygninger, ud forbi julemærkehjemmet og ned forbi spøgelsesbyen som er i gang med at blive revet ned, helt ned til vandet som var frosset næsten helt, og så ind mod byen igen, forbi et gammelt forelsket ægtepar der sad på bænken og sugede de varme stråler fra solen, forbi kirkegården, ned til havnen og så ind til fiskehandleren, og så hjemad, til en kop varm kaffe. Jeg elsker bare når det koldt. Andre fungere bedst i 25 grader, jeg dør langsomt ad’ varmen, men en lun forårsdag hvor det hele spire er absolut også en årstid som jeg elsker.

I slutningen af februar bliver der uden tvivl travlhed ved vaskemaskinen, og det rindende vand. Vejrudsigten siger masser af plusgrader, muligheden for ture på marken er kommet nærmere, og dermed også en masser vask af mudder og udstyr.


Samtidig har jeg lovet mig selv, at give DIME en chance her i 2021.

Jaja større i slaget er jeg heller ikke. Som de fleste af jer ved, så har jeg været meget kritisk overfor ejerskabet af DIME, og det er jeg såmændt stadig, men hvis jeg skal ændre eller fastholde mine synspunkter, så har jeg også besluttet mig til at give det et mere seriøst skud.

Jeg glæder mig til at komme lidt ud igen, og jeg glæder mig også til udfordringer med DIME.

3 thoughts on “Nye tider på vej!”

    1. Hi Gerard,

      It certainly does, at the moment the grain is high in the fields, so I usually start again around August / September, so it will be a bit quiet on the side until then 🙂

      Cheers
      Bo Joachim

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.