Billigt fotoudstyr

Når ja, jeg fik også investeret i lidt småbilligt fotogrej fra AV-Cables. Jeg var i første omgang landet på flere Kinesiske hjemmesider, og selvom der var nogle noget smartere fotokasser, så besluttede jeg mig for at købe i Danmark, mest på grund at den hurtige leveringstid som tog under 24 timer inden pakken lå klar til afhentning. Så fik jeg dog ikke helt det jeg ønskede mig, men dog stadig acceptabelt. Det blev til en kamerafod til mobilen, en fotokasse med lys, og en makro linse x12 makro.

Fotokassen skal jeg nok blive glad for, den giver godt med lys, så må jeg i garnbutikken og købe lidt forskellige farver til baggrunden. Kamerafoden skal jeg lige vende mig til, jeg syntes jeg kommer lidt langt fra genstanden. Makrolinsen bliver helt klart min største udfordring, jeg syntes indtil nu, det er gået fint med at beskære billederne, så billederne stadig er blevet rimelige skarpe, men jeg skal lige forsøge mig lidt mere med markro linsen. Jeg havde dog håbet at jeg kunne bruge den i fotokassen, men så skal jeg lige have en lampe mere på, som giver lidt skrålys, for ellers dækker skærmen for alt lyset.

Hængesmykke med og uden fotokasse, det er da blevet okay bedre.

Men fantastisk hvad man kan få for kr. 426,- selvom det på ingen måde er det hotteste grej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.