Fine fund fra et par smukke aftenture

Vejret har været smukt de sidste par dage, og selvom at temperaturen faldt hurtigt da solen gik ned, nød jeg alligevel solens varme ståler mens de var der.

Det er lang tid siden jeg har fundet en næbfibel, og man skulle da være et skarn hvis man ikke bukkede sig ned, og tog den i overfladen. Ja sådan kan det gå, og godt jeg fik fat i den, inden den lå og blev afbleget alt for meget.

En lille fin ophængsring blev det også til, mig bekendt går de tilbage fra jernalderen, men af en eller anden årsag, så datere jeg dem altid til vikingetid. Det er nok min fejl, men vikingeknuden som jeg ynder at kalde lukningen, gør nok jeg er lidt forudindtaget. Kan bruges til gennemboret mønt, pincet, smykke med mere.


Et fint lille slidt hængesmykke fra vikingetiden 32*25mm med fabeldyr i toppen, lagde også vejen forbi mit søgehoved, den kom lige som mørket lagde sig, så turen til bilen blev ganske fornøjet, lidt heldig har man lov at være. Men skønne sene eftermiddagsture.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.