Mønter på auktion

Det kan godt betale sig at være vågen når man graver i den Danske muld, mønterne kan være klækkeligt mere værd, ind hvad der er oplyst på mønten.

De fleste af os kender nok det med, “er dette en mønt fra før eller efter 1536 når man sidder ude på marken eller derhjemme”. Hvis jeg har været i tvivl, så har jeg afleveret dem, og jeg har en ide om at Nationalmuseet beholder dem alle, også dem der er efter 1536, men du modtager selvfølgelig en dusør for dem hvis du er rimelig med det du sender ind.

Standen på de ca. 650 mønter jeg må beholde, er meget forskellige og nogle kan jeg kun ca. datere ud fra at jeg har gået nogle år, og jeg typebestemmer typisk ud fra tidligere fund. Eksempel kunne være en ganske almindelig  sølv 2 skilling, hvor jeg ikke kan se årstallet, men jeg har set dem nogle gange, og vil derfor typisk datere dem til omkring 1650.

Men om hvorvidt den er noget værd på en auktion, har jeg absolut ingen ide om. Det kan derfor være en god ide at få en professionel til at kigge på dem, hvis man ønsker at afvikle sine samling på et tidspunkt. Blandt detektorfolket er det ikke noget der bliver talt så meget om, hvorfor ved jeg egentligt ikke, for det er jo okay at afvikle sine mønter ihvertfald dem som man må beholde.

Men når jeg nu kigger med på møntauktioner lejlighedsvis, så syntes jeg ofte jeg ser mønter der minder meget om dem jeg finder i jorden bare rengjort. Det er der jo heller ikke noget ulovligt i, så længe de holder sig på den rigtige side af skæringsdatoen eller krav for aflevering, og det er her jeg godt kan blive i tvivl om hvorvidt der er “sort” offentligt marked for salg af detektor fundene mønter, eller om der virkelig er tale om de dubletter som Nationalmuseet på et tidspunktet solgte ud af i 19 tallet.

Eksempel, er denne daler mønt fra 1623 vægt 28,71 gram. mønten kunne sagtens være et detektorfund, men du har som detektorfører afleveringspligt på en sådan, da det er at betragte som værende en større sølvmønt efter 1536.

Jeg kan godt forstå fristelsen er stor, for på en netop afholdt auktion er hammerslaget afsluttet på kr. 7000,- + salær. – Skulle jeg komme med et bud på hvad Nationalmuseet vil afregne for en sådan som enkeltfund, så vil det være et sted mellem kr. 500-1000,- det er dog kun et gæt, da Nationalmuseet jo som de fleste ved, er ret lukkede med deres vurderinger, mildt sagt.

Men en af de gamle kendinge som vi jo ser ved lejlighed, er denne delfin mønt 1 øre fra 1881. Den gik for et hammerslag på kr. 9000,- plus salær.

Borgerkrigsmønten MB650! gik for kr. 1050,- plus salær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.