Udskiftning af mærke og ny detektor på vej

Minelab er kommet med deres nyeste skud på stammen af detektorer og så har den fået det fede navn nemlig “Manticore” Det lyder fantastisk, og den ser så fed ud.

Hvad jeg har kunne læse og se mig til, så er det en god opdatering af NOX 800 – Det i sig selv er jo ikke helt skidt, da NOX 800 absolut har fået en god fanskare i Danmark, og den gør det uden tvivl fantastisk, med super gode fund også mod Deus som er noget dyrere.

Jeg har valgt at reservere en hos Jesper, også selvom prisen ikke er 100% fastlagt endnu.

Prisen er uden tvivl til den noget hårde side lige omkring kr. 16.000,- i Danmark – I Norge bliver prisen lige knapt N.Kr. 20.000,- og så kan jeg ærgre mig over jeg ikke bor i USA hvor den kan erhverves til lige knapt kr. 10.500,- Men beslutningen er truffet, jeg vil eje det monster og så er der kun et at gøre.. Luk øjnene, kør kortet og lev livet nu.. Fuck finanskrise, el, fødevare, og ikke mindst benzinpriser… I need to own it..!

Til niecer og nevøer, beklager julemanden kommer ikke i år, julemanden skal have nyt rensdyr i år, beklager unger..