En overraskelse på en dejlig efterårsdag.

Jeg plejer næsten altid at gå i 11,7 hertz med lidt finjusteringer på min deus. Jeg har en ide om, at jeg kommer dybere med den lave frekvens, til gengæld så slås jeg altid med støj fra ledninger både fra oven og i jorden, men det lever jeg med, i håbet om at jeg kan søge dybere. – I dag startede jeg dog faktisk med at ændre mine indstillinger, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg valgte at gå i 17 hertz – jeg skruede op for reaktionstid og lyd, og det virkede faktisk rigtig godt på både ledninger og støj generelt, jeg vil faktisk sige at det burde jeg gøre noget oftere på marker hvor jeg netop slås med støjen i den lave hertz.

En noget slidt kobbersterling.

I dag var jorden godt våd efter den megen regn der er kommet den senere tid, og jeg tror faktisk det hjalp mig en del, for der var godt med søgedybde på, selvom jeg gik i 17 hertz. Hermed også en opfordring til jer andre, husk at prøve forskellige indstillinger af, jeg skal dog være den første til at indrømme at jeg ikke er så god til det.

Dagens fund blev ganske fine, ud over knapper og alu, så dukkede der faktisk lidt guld op i dag. Det er lidt uvant for mig, og nok aldrig noget jeg vender mig helt til. Men når det kommer, så bliver jeg altid overrasket – og ikke mindst i tvivl om det nu er guld, og der går som regel altid lige et stykke tid inden jeg overbeviser mig selv om at den er god nok.

Denne gang vil jeg dog mene er god nok ca. 5 gram Jernalder fingerrings Guld hvis jeg ikke tager megen fejl. Jeg kan ikke udelukke den er nyere, men det vil jeg overlade til de kyndige at vurdere.

 

Et beslag/spænde eller noget seletøj kom der også op.