Hvad finder man så…

Lad mig starte med at sige det lige ud. Du finder rigtig rigtig meget lort på markerne. Det gode ved det er, at så rydder vi op efter bønderne og de mange køkkenmøddinger, som var ganske normale fra 30’erne og opefter. Der er selvfølgelig også en del tabte plovskær og andet, som skal fjernes og bortskaffes på behørig vis.

Jeg ved ikke, om jeg rydder op med glæde, men jeg har det godt, når jeg tømmer kassen på genbrugen, for så har jeg gjort min borgerpligt og netop ikke efterladt det på markerne. Jeg skal dog også være den første til at erkende, at jeg efterlader også nogle ting på markerne, men typisk er det jern, som jeg kaster ud til kanten, og det har som regel en hvis størrelse på volume og det vægtmæssige, som jeg absolut ikke ønsker at slæbe rundt på i 3-4-5 timer.

Hvis jeg skal prøve at sætte tal på, hvad kan være meget individuelt fra mark til mark, så graver jeg måske et sted mellem 50 til 60 huller på en tur. 90% af hullerne er skrot, som skal på genbrugen. De sidste 10% kan være noget og dermed ikke sagt, det er danefæ, men det kan være et pibelåg fra 1800 tallet, en mønt fra 1921, eller en knap fra 17 tallet, som du finder i hullet. Typisk ikke noget, som mit lokalmuseum ønsker og dermed noget, som du kan beholde, hvilke jeg også gør med stor glæde.

Rigtig mange gange kommer jeg hjem uden noget potentielt danefæ, og er jeg i tvivl, indleverer jeg det til museum, som så må vurdere det. Men det hænder også, at der ligger en ting eller to, som jeg med stor sikkerhed ved, vil blive erklæret for danefæ. Her handler det om at udvise den respekt, som genstanden fortjener og netop udvise omhu i forhold til GPS koordinat, billeddokumentation og opbevaring af genstanden, til overdragelsen har fundet sted, og så er det ellers bare at sætte sig ned og vente en 5 – 6 år, inden du modtager svar fra Nationalmuseet.

Mine ture på marken giver mig også noget frihed og alenetid, oplevelser af dyreliv, årstider der skifter og gode snakke med lodsejere og øvrig folk der lægger vejen forbi.

Som udgangspunkt er mine sanser mest vågne, når jeg er alene på marken, og jeg deltager derfor sjældent i træf eller for den sags skyld i grupper på 2,3 personer, Jeg har det faktisk bedst, når jeg er alene på marken, men jeg nyder bestemt sociale sammenkomster på anden vis med ligestillede i hobbyen. Mad og gode snakke har der været mange af og dem, vil jeg helst ikke være foruden. Ligeledes har der været gode udflugter til Norge & England, som har været en god oplevelse, men jeg tror blot man skal acceptere, at folk går af forskellige grunde. Nogen er i hobbyen grundet det sociale på marken, andre er der for fundene, nogen er der for en 3 årsag. Det må være op til den enkelte.