Første umiddelbare indtryk af Manticore

Så fik jeg mulighed for at teste monsteret for første gang, og da de har lovet minusgrader og sne sidst på ugen så blev 1. januar altså dagen 🙂 Men først lige lidt om hvad jeg syntes da jeg samlede maskinen.

* Samlingen af maskinen var meget ligetil, det øverste greb skulle jeg dog lige have lidt tålmodighed med.

* Skaftet har man for at gøre det så lille som overhovedet muligt delt med 2 samlinger, det fungere ok med en let lukkemekanisme, men det er svært at indstille præcist som da du sidste gang var på marken, hvilke jeg godt syntes Minelab kunne have løst med 1 samling i stedet for 2. Deus har gjort det med 1 samling og højden er i samlukket stand i store træk det samme. Grunden til jeg lige nævner det er, at man trods alt svinger dyret rigtig mange gange og det kan dermed give udfordringer for ryg og arm, medmindre du bruger slyngen fra Minelab.

Visuelt ligner skaftet en pind jeg kunne snitte bedre i sløjd i 5 klasse.

* Batteriet til headsettet og kontrolboks kræver 2 USB opladere eller 1 fordeler, Lidt fjollet syntes jeg, det kunne sagtens være løst med 1 lader som man kender fra Deus.

* Headset er i en lækker kvalitet ikke for store og ikke for kluntet, og det er faktisk rigtigt rart at have på. Eneste minus er de 2 små ledninger som dingler frit, de skal nok gå i stykker på et tidspunkt.

 

* Kontrolboksen var let at betjene, og jeg havde faktisk frygtet det meget være, så stor ros til Minelab for også at tænke på folk +50 😉 Batteriet/opladning syntes jeg dog er en stor joke, at man skal bruge lige så lang tid på at lade op, som der er brugstid på marken ca. 7-9 timer, jeg har dog en fornemmelse af headsettet er hurtigere at oplade.

* Søgehoved standard 11″ med en god balance som jeg kender fra deus, så ikke noget ekstraordinært. Ledningen mellem søgehoved og kontrolboks er jo vedvarende joke fra Minelab, jeg vil sige det er skandaløst ringe løst.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–

Så hvis jeg skal opsummere ud fra det visuelle og praktiske så er alt som det plejer at være fra Minelab – skod med skod på, så kort kan det siges! – Deus produkter er flottere og mere gennemtænkte ud fra det visuelle og praktiske.

Men hvorfor har jeg så købt Manticore? Jamen jeg lovede mig selv for år tilbage da jeg skiftede til deus, at hvis Minelab kom med et trådløst produkt, og et produkt som var up2date andet ind ekstraordinær søgedybde, så ville jeg skifte tilbage. – Nox 800 var jeg tæt på at købe, men jeg valgte at hoppe over, da jeg ikke mente de var der helt endnu. Jeg skal dog også være ærlig at sige, at jeg syntes på ingen måde at Minelab er i mål endnu hverken på design eller deres tåbelige løsning med ledning mellem søgehoved og kontrolboks.

Men kontrolboksen og dens indhold er årsagen til at jeg købte Manticore, og jeg glæder jeg mig urimeligt meget til at udfordrer maskinen på dybden, og de små sølvklip som jeg ved Minelab mestre bedre ind nogen anden på markedet.

Dagens tur blev en prøvelse i nye lyde og signaler der piskede op og ned i skalaen, men der er ingen tvivl om, at den skal jeg nok blive dus med når først jeg har fået læst manualen og set nogle flere youtube videoer.

Maskinen med standardprogrammerne er helt OK, og den fungerede faktisk rigtigt fint på marken, dybe og klare signaler, men jern kom der en del op ad’ men det giver god mening når jeg ikke kender skalaen på signalerne.

Jeg tænker at jeg i løbet af foråret/sommeren har fået tip tunet, og finjusteret programmerne så meget at det bliver et bæst på steroider.