Afgørelse, devaluering af danefæ.


Den her afgørelse handler mere om ændring af danefævurdering i 2019, samt ændringer med tilbagevirkende kraft.

De detektor folk der har gået nogle år, vil kunne nikke genkendende til den problemstilling. I ca. 2016 afviste både nationalmuseet og flere lokalmuseums ved flere lejligheder fragmenter af fibler som værende danefæ. Det blev dog hurtigt ændret til at de stadig var danefæ, og skulle indsendes som vanligt, om det beroede på en egentligt fejl eller om Nationalmuseet igen troede de bare kunne gøre som det lystede dem, skal jeg lade være usagt.

Min egen teori går dog på, at det var ikke en fejl de lavede i 2016, det gav bare for meget uro. Men konsekvensen kom så bare i 2019 i stedet for, hvor fibelfragmenter gik fra de gængse kr. 300,- til at svinge imellem kr. 50,- til 75,-
Min tese er, at det som de udbetaler er omhu tillæg, og det gør for at fibelfragmenter ikke bliver handlet i fri handel fordi de ikke længere er danefæ i egentlig forstand.

Det positive jeg tager med fra den afgørelse er helt klart, at den stavnsbinding flere af os detektorfolk blev udsat for i 2015/16 om at vi skulle underskrive en erklæring på at indleverede genstande der ikke blev erklæret danefæ tilfaldt lokalmuseum er ganske ulovlig, denne erklæring skulle underskrives for at vi kunne aflevere fund på lokalmuseum, og vi er ikke på noget tidspunkt blevet oplyst om alternativer indleveringsmuligheder.

Hvis du har underskrevet en sådan erklæring, så udskriv afgørelsen og tag med på dit lokalmuseum, og hør hvordan de stiller sig. Indlevere du på museum Vestsjælland så er budskabet klart, De er ikke forpligtet til at tage dine fund, og hvis du ikke vil underskrive en sådan erklæring, så er beskeden klar. Aflevere dine fund på Nationalmuseet i stedet for, så ved i det.

Fordelen ved at aflevere på lokalmuseum er, at de genstande som ikke bliver erklæret danefæ tilfalder museum, så kan de gøre med dem som de ønsker, om det er til forskning eller andet. Ulempen ved at aflevere på dit lokalmuseum er at der kan være genstande som ikke bliver indsendt til danefævurdering, som egentligt burde være sendt ind, og det ved du ikke medmindre du for en kvittering som eksempelvis de gør i Odense når de overdrager genstande til Nationalmuseet, ellers finder du først ud at gentande ikke er overdraget til Nationalmuseet når du modtager dit danefæbrev, og det er jo flere år efter. (eksempel på genstand der ikke er sendt til NM) http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=renaessance-plomber#!gallery-63-1938
Fordele ved at aflever på NM er at alle ej fæ modtager du retur, og så er det dine. Ulempen det tager lidt længere tid inden du modtager danefæ.

Nationalmuseet er underlagt Kulturministeriet, Lokalmuseums er som udgangspunkt kommunale.


Afgørelsen er oplyst herunder:



Jeg har måtte rette i teksten da det ikke omhandler samme rytterfigur, men eksemplet på et fragment af en korsformet fibel som der er udbetalt kr. 50,- for i findeløn.

”Bo Joachim Andreasen

19. januar 2021

Kulturministeriets afgørelse vedrørende klage over Nationalmuseets danefævurdering vedrørende en bronzefibula

Nationalmuseet traf den 16. maj 2019 afgørelse om …

Den 5. januar 2020 klagede du til Kulturministeriet over Nationalmuseets

vurdering af danefægodtgørelsen.


Kulturministeriets afgørelse

Kulturministeriet stadfæster Nationalmuseets danefævurdering af 16. maj 2020.

Baggrunden for ministeriets afgørelse følger nedenfor.

Klage til Kulturministeriet

Den 5. januar 2020 klagede du til Kulturministeriet over Nationalmuseets fastsættelse af danefægodtgørelsen for så vidt angår bronzefibualen. Af klagen fremgik, at

  • Du ønsker en redegørelse for den fastsatte danefævurdering.
  • Du ud fra danefædusøren kan konstatere, at der er udbetalt 50 kr. for fibelfragmentet inkl. omhu, hvilket undrer dig, da det har været normalt, at fibelfragmenter som denne fastsættes til 300 kr.
  • Du dog må konstatere, at andre amatørarkæologer siden sensommeren 2019 ved flere tilfælde, har modtaget beløb i samme størrelsesorden (50-75 kr.) for fibelfragmenter dateret tilbage fra jernalderen og frem.
  • Nationalmuseet bedes oplyse, om der ikke længere er interesse for fibelfragmenter.
  • Såfremt Nationalmuseet har ændret vurderingen, bedes museet melde dette ud.
  • En sådan vurdering ikke bør kunne gælde med tilbagevirkende kraft, således at de fund, der er indleveret for 4-5 år siden, ikke vurderes efter en ny ordning.
  • Nationalmuseets bedes oplyse, om det er korrekt, at museet vurder hele fibulaer anderledes end fragmenter fra fibulaer, og i givet fald hvorfor, da historien jo er den samme, uanset om genstanden er hel eller halv.
  • Du siden marts 2013 har indleveret 1.148 genstande til Vest og Østsjællands museum, hvoraf Nationalmuseet har danefævurderet 23 genstande. Det giver en samlet gennemsnitlig behandlingstid på 4-5 år, hvilket du finder uhørt, men accepterer, da det afskrækker skattejægerne. Du forventer dog en sober og fair behandling gennem hele ventetiden.
  • Henvendelsen dels sendes på egne, men også andre amatørarkæologers vegne, da der har bredt sig en del uro grundet de danefævurderinger, Nationalmuseet har givet siden sommeren 2019.


Nationalmuseets udtalelse

I udtalelse af 3. februar 2020 anfører Nationalmuseet, at:

  • Der ikke findes forudbestemte godtgørelser på danefægenstande.
  • Hver sag er en faglig individuel vurdering, og der fastsættes en godtgørelse for hele sagen under hensyntagen til materialeværdien, sjældenheden og den omhu hvormed finder har sikret fundet.
  • Fibler eller fibelfragmenter fra oldtiden, der er i en bevaringstilstand, så de kan identificeres som fibler eller dele deraf, er danefæ, og hele fibler fra middelalderen er danefæ, hvorfor Nationalmuseet fortsat er interesseret i at modtage de nævnte typer til danefævurdering.
  • Bevaringstilstanden og sjældenheden indgår i vurderingen, hvorfor det har betydning for fastsættelsen af danefægodtgørelsen om en genstand er hel eller fragmenteret, og hvor sjælden den er.
  • Nationalmuseet ikke har ændret praksis i forhold til fastsættelsen af danefægodtgørelse.
  • Nationalmuseet henviser til danefækriterier fra Nationalmuseets hjemmeside:

    Danmarks Oldtid
    • Guld: Alle genstande af guld er danefæ.
    • Sølv: Alle genstande af sølv er danefæ (med undtagelse af enkeltfundne smelteklumper og dråber).
    • Bronze: Bestemmelige fibulaer er danefæ. Genstande med ornamentik eller indlægning (f.eks. emalje) kan være danefæ. Ubestemmelige, uornamenterede bronzegenstande er ikke danefæ. Smelteklumper, barrer og lignende værkstedsaffald tages ikke som danefæ.
    • Bly: Vægtlodder er danefæ. Uornamenterede genstande af bly og tin ikke danefæ.
    • Jern: Helt usædvanlige og velbevarede stykker af jern kan være danefæ. Udekorerede våben, værktøj, rideudstyr og uornamenterede vægtlodder er ikke danefæ.  

Middelalder og Renæssance

  • Guld: Alle genstande af guld fra middelalder eller renæssance er danefæ.
    • Sølv: Alle genstande af sølv fra middelalderen er danefæ (med undtagelse af enkeltfundne smelteklumper og dråber). Hele eller næsten hele genstande fra renæssancen med indskrifter og ornamentik kan være danefæ. Sølvgenstande fra nyere tid er kun i sjældne tilfælde danefæ.
    • Bronze: Hele genstande med ornamentik eller indskrift/mærke eller af anden særlig karakter (f.eks. indlagt med emalje) kan være danefæ. Uornamenterede bronzegenstande og fragmenter af bronzeobjekter er ikke danefæ. Brugsgenstande af bronze som fx taphaner, almindelige nøgler og hængelåse, knivskedelbeslag og dupsko af bronzeblik, inklusive såkaldte vendiske knivskedelbeslag, knivendedupper/mellemstykker, simple remspænder, salmebogsbeslag og lignende samt værkstedsaffald tages ikke som danefæ.
    • Jern: Hele og usædvanligt velbevarede stykker, primært våben fra middelalderen og renæssancen kan være danefæ. Øvrige genstande af jern er ikke danefæ.

Nationalmuseet anfører videre, at:

  • Museet beklager den lange sagsbehandlingstid og arbejder på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, der pr. 3. februar 2020 er 2,9 år til 1,5 år med udgangen af 2020.
  • Nationalmuseet i 2017 afsluttede 527 sager, mens museet i 2018 og 2019 afsluttede hhv. 2554 og 2558 sager.
  • Andelen af ”ej fæ” i det gennemgåede genstandsmateriale de forgående år har ligget mellem 15-25 %.
  • i 2019, hvor de nuværende kriterier trådte i kraft, har andelen af ”ej fæ” i det gennemgåede genstandsmaterialet ligget på 20 %.
  • De nye kriterier således ikke har betydet, at procentvis flere genstande i det gennemgående materiale vurderes som værende ”ej fæ” i 2019.

Klagers bemærkninger

I udtalelse af 26. februar 2020 anfører du at:

  • Du anerkender, at der ikke er forudbestemte danefægodtgørelser.
  • Der dog de sidste mange år er udbetalt 300 kr. for Borgerkrigsmønter og Kobbersterling, medmindre det er et unikt fund, eller der er fundet en del mønter af samme type på samme mark, og det er fakta, som I amatører kan synliggøre og dokumentere.
  • Ordet omhu er et relativt nyt begreb indført af Nationalmuseet, og at du tænker, det er det, som udgør kr. 50,- for fibelfragmentet, hvorved Nationalmuseet kommer omkring en manglende udbetaling af danefædusør, men kan beholde genstanden.
  • Du vil kalde det et tarveligt trick, som du har med i dine fremtidige overvejelser
  • Nationalmuseet i høringssvaret skriver om ”bevaringstilstanden og sjældeneden” men ikke om fundlokationen, og spørger til om det er en fejl.
  • Du også ønsker en uddybning af Nationalmuseets bemærkning om, at ”bevaringstilstanden og sjældenheden indgår i vurderingen, hvorfor det har betydning for fastsættelsen af danefægodtgørelsen om genstanden er hel eller fragmenteret, og hvor sjælden den er”.
  • Du opfatter dette som om, at Nationalmuseet vurderer danefædusøren ud fra om genstanden er hel eller halv, og ønsker en forklaring herpå, da den jo fortæller den samme historie uanset genstandens størrelse.
  • Du ser frem til en nedbringelse af Nationalmuseets sagsbehandlingstid, men at det dog ikke ændrer ved, at Lokalmuseum Vestsjælland har minimum samme behandlingstid som Nationalmuseet.
  • Det sidste brev, du modtog fra Nationalmuseet, er vedr. fund, du indleverede i 2014, hvilket giver en samlet sagsbehandlingstid på ca. 6 år, hvilket du absolut ikke finder okay.

Nationalmuseets bemærkninger
I udtalelse af 16. marts 2020 anfører Nationalmuseet, at:

  • Nationalmuseet fastsætter danefægodtgørelser, der inkluderer vurderingen af omhu ud fra en individuel faglig vurdering af hele sagen.
  • Budgetposten på finansloven til udbetaling af danefægodtgørelser ikke er en del af Nationalmuseets grundbudget.
  • Det ikke er en fejl, at fundlokationen ikke er nævnt.
  • ”Bevaringstilstanden og sjældenheden indgår i vurderingen, hvorfor det har betydning for fastsættelsen af danefægodtgørelsen om en genstand er hel eller fragmenteret, og hvor sjælden den er”, jf. ovenstående har den betydning for vurderingen og fastsættelsen af danefægodtgørelsen, hvor meget af genstanden, der er indleveret til danefævurdering og hvilken bevaringstilstand den hele eller fragmenterede genstand er i.
  • Nationalmuseet ingen myndighed har ift. lokalmuseerne, hvorfor Nationalmuseets sagsbehandlingstid først kan påbegyndes, når genstanden er ankommet til Nationalmuseet.
  • Nationalmuseets gennemsnitlige sagsbehandlingstid pt. er 2,9 år, men at der arbejdes på at nedbringe denne.
  • Nationalmusset i både 2018 og 2019 har afsluttet mere end 2000 flere sager end foregående år.

Klagers bemærkninger
I din klage af 29. marts 2020 anfører du, at:

  • Du ønsker, at der til protokol bliver skrevet ind, at du ikke er enig i Nationalmuseets afgørelse, men finder det nytteløst at fortsætte en direkte dialog med Nationalmuseet.
  • Nationalmuseet efter din mening, ikke har kunnet dokumentere eller har været åben omkring ændring af praksis siden sommeren 2019 for udbetaling af dusør på fibelfragmenter fra 300 kr. til 50-75 kr.
  • Det er dybt kritisabelt, at Nationalmuseet ændrer praksis for udbetaling af dusører midt i behandlingsperioden for allerede indleverede genstande.
  • Nationalmuseet ikke vil forholde sig til virkeligheden omkring udbetaling af dusører for Borgerkrigsmønter og kobbersterling.
  • Du som amatørarkæolog er stavnsbundet, når du indleverer en genstand til dit lokalemuseum, da du her skriver under på, at du frasiger dig retten til at få genstande, der ikke er danefæ, retur. Disse genstande tilfalder dit lokalmuseum, som kan gøre mere med genstanden, som de ønsker.
  • Du mener, det må være grundlovsstridigt, når der ikke er tale om danefæ, og at disse genstande bør tilfalde dig som finder.
  • fsva. Nationalmuseets mål om at nedbringe sagsbehandlingstiden, er det din erfaring, at dette ikke lykkes.
  • Du derfor er kritisk over for rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Nationalmuseet
  • Du ikke mener at kunne opnå yderligere ved at svare på høringen, og såfremt Kulturministeriet ikke har en ankeinstans, må du overveje retslig efterspil, for at opnå indblik i, hvordan Nationalmuseet har fastsat beløbet, og ud fra hvilke kriterier dette er gjort.

Dine bemærkninger blev herefter sendt i partshøring til Nationalmuseet den 30. marts

2020. Samme dag oplyste du Kulturministeriet, at du ikke havde flere bemærkninger til sagen.

Den 22. april 2020 oplyste Nationalmuseet Kulturministeriet om, at de ikke havde flere bemærkninger til sagen.

Lovgrundlag:

Nationalmuseet fastsætter og udbetaler danefægodtgørelse i medfør af § 30 i lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 (museumsloven).

Det følger af museumslovens § 30, stk. 3, at Nationalmuseet udbetaler en godtgørelse til

Finderen. Godtgørelsen fastsættes af Nationalmuseet under hensyn til det fundnes

Materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet.

Nationalmuseets afgørelse kan påklages til Kulturministeriet i medfør af den

ulovbestemte rekursadgang.

Kulturministeriets begrundelse:
I din klage af 5. januar 2020 gør du gældende, at danefægodtgørelsen på 50 kr. for den bronzefibula, du har fundet ved xxxxxx, er meget lav henset til, at Nationalmuseet efter din opfattelse normalt udbetaler godtgørelser på ca. 300 kr. for fund af den art.

Kulturministeriet lægger vægt på, at Nationalmuseet har fastsat godtgørelsen i overensstemmelse med kriterierne i museumslovens § 30, stk. 3, hvor godtgørelsen fastsættes under hensyn til det fundenes materialeværdi og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet.

Kulturministeriet lægger endvidere vægt på, at Nationalmuseet i udtalelsen af 3. februar 2020 anfører, at der ikke findes forudbestemte godtgørelser på danefægenstande, at der i hver sag foretages en faglig individuel vurdering, og at godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til materialeværdien, sjældenheden og den omhu, hvormed finder har sikret fundet.

Hele eller dele af fibulaer

Du ønsker også oplyst, om Nationalmuseet vurder danefædusøren for hele fibulaer anderledes end for fragmenter fra fibulaer, og i givet fald hvorfor, da historien efter din mening er den samme, uanset om genstanden er hel eller halv.

Kulturministeriet lægger vægt på, at Nationalmuseet bemærker, at det har betydning for vurderingen og fastsættelsen af danefægodtgørelsen hvor meget af genstanden, der er indleveret til danefævurdering, og hvilken bevaringstilstand den hele eller fragmenterede genstand er i. Også bevaringstilstanden og sjældenheden indgår i vurderingen, hvorfor det har betydning for fastsættelsen af danefægodtgørelsen om en genstand er hel eller fragmenteret, og hvor sjælden den er.

Ændring af praksis

Du anfører i din klage, at du finder det dybt kritisabelt, at Nationalmuseet ændrer praksis for udbetaling af dusører midt i behandlingsperioden for allerede indleverede genstande. Nationalmuseet oplyser, at de ikke har ændret praksis for så vidt angår fastsættelsen af danefægodtgørelser, men at der trådte nye kriterier i kraft den 1. januar 2019 for, hvornår noget betegnes som danefæ.

Kulturministeriet lægger vægt på, at Nationalmuseet ikke har ændret praksis for så vidt angår fastsættelsen af danefægodtgørelser, og at det er uundgåeligt, at ingen berøres af de nye kriterier, da der løbende bliver indleveret fund.

”Ej fæ”

Du som amatørarkæolog er stavnsbundet, når du indleverer en genstand til dit lokalemuseum, da du her skriver under på, at du frasiger dig retten til at få genstande der ikke er danefæ, retur. Du oplyser, at disse genstande tilfalder dit lokalmuseum, som kan gøre med genstanden, som de ønsker. Du mener, at det må være grundlovsstridigt, når der ikke er tale om danefæ, og at disse genstande bør tilfalde dig som finder.

Kulturministeriet kan oplyse, at genstande, der ikke er danefæ, og som ikke er fremkommet i forbindelse med arkæologiske undersøgelser, ikke er reguleret af museumsloven, men af privatretslige forhold. Sådanne genstande kan derfor beholdes af den i juridisk forstand retmæssige ejer. I praksis kan det fx være finderen (hvis genstanden er fundet på offentlig grund), eller ejeren af dén jord, hvorpå fundet er gjort. Nogle lokalmuseer beder findere, der indleverer genstande om, at underskive en erklæring om, at lokalmusset må beholde genstanden, såfremt den ikke er danefæ, men dette er ikke et lovhjemlet krav, og finderen kan godt afvise dette.

Kulturministeriet finder sammenfattende ikke grundlag for at tilsidesætte det af Nationalmuseets udøvende skøn med hensyn til fastsættelsen af dusørens størrelse.

Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen

xxxxxxx

Fuldmægtig


Kopi sendt til Nationalmuseet”