Update på monsteret..!

Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst er kommet med noget nyt omkring min Manticore, men i weekenden fik jeg mulighed for at øve mig lidt igen, da vejret og fritiden tillod det.

Jeg har tidligere kaldt maskinen for et “monster på steroider” og den holder såmændt endnu. Men efter weekendens udforinger, vil jeg tillade mig at føje endnu et kælenavn til, og det er et “utæmmet monster” For det er sådan jeg bedst kan beskrive den.

Lad mig forklare mig selv, og jeg sammenligner primært med min Deus og så Manticore og lidt min gamle 705’er og E-Trac. – & Det er her vigtigt at sige, at jeg ingen erfaringer har med Nox 800. Så jer Nox ejere kan måske nikke genkendende til noget af det jeg beskriver.

Et “utæmmet Monster”, lad mig prøve at skille tingene lidt ad’.:

“Monster” fordi det uden tvivl er den vildeste støvsuger jeg til dato har prøvet, den tager alt hvad der er i jorden, den er fuldstændig fløjtende ligeglad med om det er pløjejord, græsmark, stubmark, nysået jord, stubharvet mark, og jeg er sikker på, at den også kan klare en detektortur på månen hvis det skulle være.  – Den er vild.. så enkelt kan det siges.

Maskinen er meget let at indstille, jeg skal sige med det samme, at jeg kun har gået i standardprogrammerne og er slet ikke begyndt at eksperimentere med at fjerne signaler, lyder, osv. Det må komme på et senere tidspunkt, og jeg plejere at læne mig lidt op af de Engelske erfaringer, det har jeg tidligere haft succes med. – Men standardprogrammet er også så rigeligt, og jeg kan garantere dig for, at du har hænderne fulde, selv på en fundfattig mark.

I weekenden blev maskinen testet på pløjejord, noget jeg aldrig ville begive mig ud på med min Deus, ganske enkelt fordi det ville være spild af tid, også selvom at pløjejorden har sat sig mere ind i efteråret, så taler vi stadig toppe på 10-15 cm, og det er jo ret meget søgedybde man mister uanset hvad. -Så de gamle fødder blevet bundet godt op i nogen høje sko, man bliver jo lidt skrøbelig med årene, og så var det ellers derud af.

Når du først har lavet de nødvendige groundbalance så er det ellers følsomheden det handler om, og den kan du stille direkte på displayet, den går op til 35 og det er kilden til optimal søgning. Fra min Deus, er at jeg er vandt til at gå i 97. – Men med monsteret hvor jeg går, arbejder jeg med følsomhed mellem 20-24 det er det højeste jeg er kommet op på, uden den bliver alt for ustabil, og det er for mig balancegangen, hele tiden at bevæge sig på det maksimalt mulige, når vi taler følsomhed, jo højere jo bedre.

“Utæmmet” fordi du konstant bliver mødt af signaler, som din hjerne hele tiden skal tage stilling til. Der er næsten signaler for hver gang du svinger maskinen. Nogen kan li’ det – jeg er ikke til det, jeg vil gerne høre de skæve signaler, der hvor mønten lige står lidt skråt og ligger lige på kanten til pløjelaget, resten af signalerne kan jeg godt undvære. – Manticore kender ikke dette begreb med få signaler den bibber på alt.. og jeg mener alt..! Du kan glemme alt om, at skære signaler væk, for søm ligger i interval mellem 30-60 og her er der også en masse andre fede genstande der findes, blandt andet fibler og mønter (testet hjemmefra med gamle fund).

For mig er det en kæmpe ulempe at Manticore ikke har Minussignaler som man kender fra deres tidligere maskiner, her ville søm typisk være placeret i minus på 705’eren/E-trac og på Deus ville du også kunne høre det med en brummelyd, og så ville man typisk gå videre – Det kan du ikke med Monsteret, her er der kun et at gøre, det er at grav, grav, grav og atter grav, jeg har aldrig gravet så mange huller som jeg gjorde i weekenden, det var sindssygt og i bund og grund er det jo spild af tid.

Du kan dog komme lidt omkring det, for når du går i multifrekvens så har du også 2D skærmen til rådighed, den kan hjælpe dig med, hvad du bør grave på og ikke, men det er ingen garanti for at den har ret. – Du har ikke 2D skærmen til rådighed når du går i de andre frekvenser og det er jo ikke kæmpe minus, for så kan du vælge at gå forbi signalet eller at grave.

Displayet syntes jeg er let at gå til, dog er knapperne på siden lidt svære at finde og at trykke på, det er ikke helt gennemtænk. – Displayet er i sollys ikke optimalt, der fungere det væsentlig bedre på Deus’en hvor tallene fremstår mere tydeligt.

Status: Jeg er stadig fortrøstningsfuld med monsteret, men jeg håber at Minelab inden for de næste 6 måneder kommer med en update hvor de retter børnefejlene. For det bestemt ingen hemmelighed, at jeg syntes det er en kæmpe skandale fra de testpersoner der har testet maskinen, at de netop ikke har påtalt det omkring sømmene, da det er voldsomt hvor mange du finder på en almindelig tur på marken.

Hvis du spør’ mig lige nu, så vil jeg anbefale at du venter med at købe Monsteret, og venter på en update af maskinen. – Jeg tror bestemt at Nox 800 så rigeligt klare opgaverne på marken. Måske 900 som et noget billigere alternativ ind monsteret er.

Nogle fund fra weekendens tur på pløjemarken:
Måske en del af en armring (VT) – BM’er med 2 huller – søvlmønt 178x – Vægtlod – 1800 tals mønt – Musket – Tenvægt – Nyere beslag.