Det er ved at være et stykke tid siden, at jeg sidst er kommet med noget nyt omkring min Manticore, men i weekenden fik jeg mulighed for at øve mig lidt igen, da vejret og fritiden tillod det.

Jeg har tidligere kaldt maskinen for et “monster på steroider” og den holder såmændt endnu. Men efter weekendens udforinger, vil jeg tillade mig at føje endnu et kælenavn til, og det er et “utæmmet monster” For det er sådan jeg bedst kan beskrive den.

Lad mig forklare mig selv, og jeg sammenligner primært med min Deus og så Manticore og lidt min gamle 705’er og E-Trac. – & Det er her vigtigt at sige, at jeg ingen erfaringer har med Nox 800. Så jer Nox ejere kan måske nikke genkendende til noget af det jeg beskriver.

Et “utæmmet Monster”, lad mig prøve at skille tingene lidt ad’.:

“Monster” fordi det uden tvivl er den vildeste støvsuger jeg til dato har prøvet, den tager alt hvad der er i jorden, den er fuldstændig fløjtende ligeglad med om det er pløjejord, græsmark, stubmark, nysået jord, stubharvet mark, og jeg er sikker på, at den også kan klare en detektortur på månen hvis det skulle være.  – Den er vild.. så enkelt kan det siges.

Maskinen er meget let at indstille, jeg skal sige med det samme, at jeg kun har gået i standardprogrammerne og er slet ikke begyndt at eksperimentere med at fjerne signaler, lyder, osv. Det må komme på et senere tidspunkt, og jeg plejere at læne mig lidt op af de Engelske erfaringer, det har jeg tidligere haft succes med. – Men standardprogrammet er også så rigeligt, og jeg kan garantere dig for, at du har hænderne fulde, selv på en fundfattig mark.

I weekenden blev maskinen testet på pløjejord, noget jeg aldrig ville begive mig ud på med min Deus, ganske enkelt fordi det ville være spild af tid, også selvom at pløjejorden har sat sig mere ind i efteråret, så taler vi stadig toppe på 10-15 cm, og det er jo ret meget søgedybde man mister uanset hvad. -Så de gamle fødder blevet bundet godt op i nogen høje sko, man bliver jo lidt skrøbelig med årene, og så var det ellers derud af.

Når du først har lavet de nødvendige groundbalance så er det ellers følsomheden det handler om, og den kan du stille direkte på displayet, den går op til 35 og det er kilden til optimal søgning. Fra min Deus, er at jeg er vandt til at gå i 97. – Men med monsteret hvor jeg går, arbejder jeg med følsomhed mellem 20-24 det er det højeste jeg er kommet op på, uden den bliver alt for ustabil, og det er for mig balancegangen, hele tiden at bevæge sig på det maksimalt mulige, når vi taler følsomhed, jo højere jo bedre.

“Utæmmet” fordi du konstant bliver mødt af signaler, som din hjerne hele tiden skal tage stilling til. Der er næsten signaler for hver gang du svinger maskinen. Nogen kan li’ det – jeg er ikke til det, jeg vil gerne høre de skæve signaler, der hvor mønten lige står lidt skråt og ligger lige på kanten til pløjelaget, resten af signalerne kan jeg godt undvære. – Manticore kender ikke dette begreb med få signaler den bibber på alt.. og jeg mener alt..! Du kan glemme alt om, at skære signaler væk, for søm ligger i interval mellem 30-60 og her er der også en masse andre fede genstande der findes, blandt andet fibler og mønter (testet hjemmefra med gamle fund).

For mig er det en kæmpe ulempe at Manticore ikke har Minussignaler som man kender fra deres tidligere maskiner, her ville søm typisk være placeret i minus på 705’eren/E-trac og på Deus ville du også kunne høre det med en brummelyd, og så ville man typisk gå videre – Det kan du ikke med Monsteret, her er der kun et at gøre, det er at grav, grav, grav og atter grav, jeg har aldrig gravet så mange huller som jeg gjorde i weekenden, det var sindssygt og i bund og grund er det jo spild af tid.

Du kan dog komme lidt omkring det, for når du går i multifrekvens så har du også 2D skærmen til rådighed, den kan hjælpe dig med, hvad du bør grave på og ikke, men det er ingen garanti for at den har ret. – Du har ikke 2D skærmen til rådighed når du går i de andre frekvenser og det er jo ikke kæmpe minus, for så kan du vælge at gå forbi signalet eller at grave.

Displayet syntes jeg er let at gå til, dog er knapperne på siden lidt svære at finde og at trykke på, det er ikke helt gennemtænk. – Displayet er i sollys ikke optimalt, der fungere det væsentlig bedre på Deus’en hvor tallene fremstår mere tydeligt.

Status: Jeg er stadig fortrøstningsfuld med monsteret, men jeg håber at Minelab inden for de næste 6 måneder kommer med en update hvor de retter børnefejlene. For det bestemt ingen hemmelighed, at jeg syntes det er en kæmpe skandale fra de testpersoner der har testet maskinen, at de netop ikke har påtalt det omkring sømmene, da det er voldsomt hvor mange du finder på en almindelig tur på marken.

Hvis du spør’ mig lige nu, så vil jeg anbefale at du venter med at købe Monsteret, og venter på en update af maskinen. – Jeg tror bestemt at Nox 800 så rigeligt klare opgaverne på marken. Måske 900 som et noget billigere alternativ ind monsteret er.

Nogle fund fra weekendens tur på pløjemarken:
Måske en del af en armring (VT) – BM’er med 2 huller – søvlmønt 178x – Vægtlod – 1800 tals mønt – Musket – Tenvægt – Nyere beslag.

Lidt ekstraordinært havde jeg fået lov af bonden til at gå på en græsmark, som ellers først skal pløjes til efteråret. Men da der skal plantes en transformerstation i løbet af de næste år, er det ikke sikker jeg kommer til at gå på det stykke fremadrettet, så skønt at lodsejer giver en lov.

På vej ud til marken ville jeg lige kører lidt rundt i området for at orientere om markerne generelt, og måske for også at kigge efter Jan som har det med mænge sig ind på mine marker, men i dag var han nok blevet hjemme for at på kigge Type 1 kort, eller efter blå prikker på fund og fortid. Jeg har ellers prøvede at forklare ham der er stor forskel, men lidt som med så meget andet, så har han svært ved at skelne på hvad der er mit og hans!

Men i stedet spottede jeg et velkendt ansigt i regnen Troels Taylor gik og hyggede sig ude på en mark i regnvejr, og inden der var gået kort tid, var jeg blevet inviteret ind på fælles lodsejers marker. Taylor var selvfølgelig interesseret i at se det nye monster, og jeg kunne forstå på hans brummelyde at den var godkendt i første omgang 🙂

Taylor går med Nox 800 og det var super interessant at udveksle hinandens signaler, og det var mærkbart at der er stor forskel på ID’tallene på skærmen. eksempel på samme borgerkrigsmønt slog Noxen 10 og Manticore 20  – Det gentog sig faktisk flere gange.

Jeg skal sige, at jeg stadig har meget langt igen, men en af de gode ting jeg fik lært i dag var, at der findes ingen Minus signaler som man ellers kender det fra Minelab’s maskiner, og da jeg har valgt fra start at gå i All metal, så er det med at finde ud af hvordan den jern reagere på maskinen, og det fandt jeg ud af i dag. Den hopper frem og tilbage 7,20,53,82 skalaen går fra 1-99, så med Taylors hjælp blev jeg meget klogere i dag.

Grundet regnen kom vi ikke så meget i dybden, og det tror jeg faktisk at vi begge glæder os meget til at få undersøgt, da det jo er noget af ideen for mit vedkommende, med den nye maskine.

Taylor fandt en BM’er, en Fed sølv mønt fra Vikingetiden, samt en spore, : Jeg fangede en BM’ere (ID 32-35) samt en Griff, eller brændt urnes (Klart ID35)

Så alt i alt, blev det faktisk en rigtig god og lærerig dag, og tak for turen Taylor 🙂

Så fik jeg mulighed for at teste monsteret for første gang, og da de har lovet minusgrader og sne sidst på ugen så blev 1. januar altså dagen 🙂 Men først lige lidt om hvad jeg syntes da jeg samlede maskinen.

* Samlingen af maskinen var meget ligetil, det øverste greb skulle jeg dog lige have lidt tålmodighed med.

* Skaftet har man for at gøre det så lille som overhovedet muligt delt med 2 samlinger, det fungere ok med en let lukkemekanisme, men det er svært at indstille præcist som da du sidste gang var på marken, hvilke jeg godt syntes Minelab kunne have løst med 1 samling i stedet for 2. Deus har gjort det med 1 samling og højden er i samlukket stand i store træk det samme. Grunden til jeg lige nævner det er, at man trods alt svinger dyret rigtig mange gange og det kan dermed give udfordringer for ryg og arm, medmindre du bruger slyngen fra Minelab.

Visuelt ligner skaftet en pind jeg kunne snitte bedre i sløjd i 5 klasse.

* Batteriet til headsettet og kontrolboks kræver 2 USB opladere eller 1 fordeler, Lidt fjollet syntes jeg, det kunne sagtens være løst med 1 lader som man kender fra Deus.

* Headset er i en lækker kvalitet ikke for store og ikke for kluntet, og det er faktisk rigtigt rart at have på. Eneste minus er de 2 små ledninger som dingler frit, de skal nok gå i stykker på et tidspunkt.

 

* Kontrolboksen var let at betjene, og jeg havde faktisk frygtet det meget være, så stor ros til Minelab for også at tænke på folk +50 😉 Batteriet/opladning syntes jeg dog er en stor joke, at man skal bruge lige så lang tid på at lade op, som der er brugstid på marken ca. 7-9 timer, jeg har dog en fornemmelse af headsettet er hurtigere at oplade.

* Søgehoved standard 11″ med en god balance som jeg kender fra deus, så ikke noget ekstraordinært. Ledningen mellem søgehoved og kontrolboks er jo vedvarende joke fra Minelab, jeg vil sige det er skandaløst ringe løst.

————————————————————————————————————————————————————————————————————————————–

Så hvis jeg skal opsummere ud fra det visuelle og praktiske så er alt som det plejer at være fra Minelab – skod med skod på, så kort kan det siges! – Deus produkter er flottere og mere gennemtænkte ud fra det visuelle og praktiske.

Men hvorfor har jeg så købt Manticore? Jamen jeg lovede mig selv for år tilbage da jeg skiftede til deus, at hvis Minelab kom med et trådløst produkt, og et produkt som var up2date andet ind ekstraordinær søgedybde, så ville jeg skifte tilbage. – Nox 800 var jeg tæt på at købe, men jeg valgte at hoppe over, da jeg ikke mente de var der helt endnu. Jeg skal dog også være ærlig at sige, at jeg syntes på ingen måde at Minelab er i mål endnu hverken på design eller deres tåbelige løsning med ledning mellem søgehoved og kontrolboks.

Men kontrolboksen og dens indhold er årsagen til at jeg købte Manticore, og jeg glæder jeg mig urimeligt meget til at udfordrer maskinen på dybden, og de små sølvklip som jeg ved Minelab mestre bedre ind nogen anden på markedet.

Dagens tur blev en prøvelse i nye lyde og signaler der piskede op og ned i skalaen, men der er ingen tvivl om, at den skal jeg nok blive dus med når først jeg har fået læst manualen og set nogle flere youtube videoer.

Maskinen med standardprogrammerne er helt OK, og den fungerede faktisk rigtigt fint på marken, dybe og klare signaler, men jern kom der en del op ad’ men det giver god mening når jeg ikke kender skalaen på signalerne.

Jeg tænker at jeg i løbet af foråret/sommeren har fået tip tunet, og finjusteret programmerne så meget at det bliver et bæst på steroider.

Sent fredag aften den 30/12-2022 blev politiet tilkaldt til en Vestsjællandsk rasteplads. – Det skete efter flere henvendelser fra bekymrede borgere på Vestsjælland som havde observeret en udveksling af en mistænkelig pakke. Flere at borgerne oplyste at det lignede en form for nyt våben, som de ikke nærmere kunne beskrive – Politiet tog derfor ingen chancen og mødte derfor talstærkt frem i flere patruljevogne iført kampuniformer og bombeskjolde, ligeledes var der fra en nærliggende kasserne tilkaldt militærkøretøjer samt en enkelt minerydder.

Da politiet kom frem til rastepladsen, var de impliceret partere pist væk. Den ene bil blev set køre i høj fart mod københavn, på forsædet var placeret en mand og en kvinde samt 3 børn/unge mennesker på bagsædet. En borger fik et god kig på de 3 personer på bagsædet, som sad med en stor æske flødeboller ca. 20 stk mente borgeren. -Borgeren mente ligeledes at det var en del at den udveksling der var sket på selve rastepladsen hvor den anden person havde byttet disse flødeboller, mod den omtalte mistænkelige pakke som de mente var et våben. Føren at bilen beskrives som almindelig af bygning ca. 40 år og iført en form for kalot på hovedet.

Den anden bil en sølvgrå mulig Toyota blev set kørt i høj fart mod Mac D, hvor den gjorde et kort opkald for derefter at forlade stedet i høj fart. – Borgeren som fra rastepladsen, havde fulgt efter den sølvgrå mulige Toyota, observerede at der blev kastet en pose ud fra vinduet på Mac D og ind i den sølvgrå bil, men kunne ikke nærmere beskrive hvad det var. – Borgeren forsøgte, men kunne dog ikke følge den Sølvgrå bil, som kørte over for rødt flere stedet hvorefter den forsvandt.

Politiet beskriver de 2 personer som værende farlige, og vil derfor opfordre borgerne til ikke at tage direkte kontakt til dem, da de kan være bevæbnede.

Heldigvis fik borgeren et billede at pakkeudvekslingen der skete på rastepladsen.

Den ene person, den buttede herre til højre på billedet, har ved 22.30 tiden meldt sig selv til Politiet. – Han oplyser at det er korrekt, at der er tale om et nyt våben, og endda den første af sin slags i Danmark. Ligeledes oplyser personen til politiet at der er tale om et ganske ufarligt våben, dog skal man som oldtidsfund tage sig i agt hvis man indeholder nogen former for metaller.

Politiet oplyser efter endt afhøring, at den anholdte person er ganske ufarlig og ikke videre til fare for sin omgivelser, men kan dog være til fare for sig selv iført den nye våben.

Af hjertet tak til Jesper fra detektorshop.dk for at levere den første Manticore på vej til nytårsfest i KBH, håber flødebollerne landede på det rigtige sted 🙂

Godt nytår 🇩🇰

Er en pommel, sværdfæsteknap, overhjalte egentligt det samme? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg har en ide om at pommel er noget andet, men stadig i samme boldgade. Så hvis jeg nu holder mig til at sige en overhjalte så tænker jeg ikke at mit hoved bliver kløvet helt fra kroppen, måske.

Men mit eget bud på den noget rustne genstand, er at jeg vil tippe det til at være en overhjalte den måler 70*45*16 mm og vejer 191 gram. Der er ingen synlige sølvtråde på genstanden, men ud fra tidligere erfaringer, kan der gemme sig noget under alt den rust, datering sætter jeg til Vikingetid.

Genstanden er lagt i fugtig jord og i køleskabet, så må vi se om der noget tilbage når den bliver overdraget til museum.

Billederne er fra top, bund og fra siden.

Jeg plejer næsten altid at gå i 11,7 hertz med lidt finjusteringer på min deus. Jeg har en ide om, at jeg kommer dybere med den lave frekvens, til gengæld så slås jeg altid med støj fra ledninger både fra oven og i jorden, men det lever jeg med, i håbet om at jeg kan søge dybere. – I dag startede jeg dog faktisk med at ændre mine indstillinger, jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg valgte at gå i 17 hertz – jeg skruede op for reaktionstid og lyd, og det virkede faktisk rigtig godt på både ledninger og støj generelt, jeg vil faktisk sige at det burde jeg gøre noget oftere på marker hvor jeg netop slås med støjen i den lave hertz.

En noget slidt kobbersterling.

I dag var jorden godt våd efter den megen regn der er kommet den senere tid, og jeg tror faktisk det hjalp mig en del, for der var godt med søgedybde på, selvom jeg gik i 17 hertz. Hermed også en opfordring til jer andre, husk at prøve forskellige indstillinger af, jeg skal dog være den første til at indrømme at jeg ikke er så god til det.

Dagens fund blev ganske fine, ud over knapper og alu, så dukkede der faktisk lidt guld op i dag. Det er lidt uvant for mig, og nok aldrig noget jeg vender mig helt til. Men når det kommer, så bliver jeg altid overrasket – og ikke mindst i tvivl om det nu er guld, og der går som regel altid lige et stykke tid inden jeg overbeviser mig selv om at den er god nok.

Denne gang vil jeg dog mene er god nok ca. 5 gram Jernalder fingerrings Guld hvis jeg ikke tager megen fejl. Jeg kan ikke udelukke den er nyere, men det vil jeg overlade til de kyndige at vurdere.

 

Et beslag/spænde eller noget seletøj kom der også op.

Det blev ikke til de store fund denne weekend, men lidt sol i ansigtet og en enkelt flot BM’er blev det til, samt et fragment af en nøgle, og en mulig knivende.

Dagen bestod også af en lille køretur sydpå, her løb jeg ind i et par garvede detektorfolk, hvor vi fik vendt verdenssituationen inden for hobbyen. Ganske hyggeligt, og alt i alt en god weekend, men hjemmet mangler stadigt at blive gjort rent, det må være udskudt til i morgen 🙂

 

Så blev det også tid for mig, til at få luftet detektoren for første gang i efteråret. Jeg må indrømme, at jeg altid har svært ved at få sparket sæsonen i gang efter sommer og -vinterpausen, jeg skal altid lige tage lidt luft ind, måske nok fordi jeg efterhånden har fået løbet hornene af mig, og iveren nok heller ikke er lige så stor, som den har været engang.

Det blev alligevel til en 2 – 3 timer på en gammel mark som efterhånden har kastet det bedste af sig, så jeg forsøgte lidt ude for det normale spor i håb om en lille nedlægning, eller et andet overraskende fund. – Det udeblev dog, men hvad jeg formoder er en slidt HVID samt en mulig slidt regnepening kom dog op.

Ben, arm, og røvballer gør altid ondt de første 4 – 5 ture ind i ny sæson, det er bestemt også en mulighed at maven og alderen tynger, det kan ikke udelukkes.

Pyhaa… så fik jeg set udstillingen inden den bliver lukket ned den 11/9-2022, så hvis du endnu ikke har set den, så gør det, den er til  ***** stjerner, UG + slange og alt hvad den kan trække.

Lad mig sige det med samme, alt er større og flottere i Jylland ind på Sjælland… Uanset om vi forsøger at måle os på museums, særudstillinger, areal, detektorfund, ulve, underligt sprog og meget meget mere. Jeg er misundelig og imponeret, det må i gerne vide.. Nationalmuseet er vand ved siden af Moesgaard, ligeledes når det gælder særudtillingen RUS VS Togtet. Uden at overdrive så vil jeg tro at RUS er 3 gange større ind togtet! I samme vending bliver jeg nød til at sende en lille stikpille til Fyn – Hva’så Fyn skal I ikke på landkortet udover Ladby, vilde detektorfund, smukke kvinder og et skønt sprog?

Nå men tilbage til det, som det hele drejer sig om. – Jeg har valgt at dele besøget på Moesgaard op i den “gamle” udstilling og så RUS.

Jeg valgte at starte i den “gamle” udstilling som jeg sidst besøgte i 2019. Det var i forbindelse med en tilrettelagt dannelsestur for et par andre detektortosser (Bjørn og Tor). Den gang kvitterede jeg med 5 stjerner, ganske enkelt fordi jeg var blæst bagover af størrelsen, kreativiteten, samt mængden af udstillede genstande.

Jeg gik udstillingen helt slavisk igennem igen, startende med stenalderen og frem til middelalderen. Der er ingen tvivl om, at jeg altså først bliver rigtig fanget, når vi rammer slut bronzealderen og så frem til start middelalder, i bund og grund skyldes det nok at det er her min interesse er størst for de genstande der er i denne periode.

Denne gang brugte jeg noget længere tid omkring Illerup Ådal og de mange våbenofringer eller hvad det nu har været dengang det har fundet sted, og det er ganske enkelt helt vildt hvor mange genstande der er udstillet fra mosen. Det er bare vildt, og for dælen hvor ville jeg gerne ha’ været en flue på væggen dengang, for hvem deltog og hvorfor er for mig det store spørgsmål.

Afdelingen for vikingetid syntes jeg har et noget uforløst potentielle. Jeg kan faktisk godt lide, den legende tilgang der er med husene, og de forskellige byer man kan gå ind i. Men jeg mangler for alvor nogle flere genstande. –  Det er bare med at få sat nogle flere montre op med fund.

Set i lyset af, at vi i Danmark bryster os af at være vikinger, så er vikingeafdelingen for mig en lidt fesen omgang.

Nedenstående skrin har jeg set i samme stil fra en Hedeby udstilling på Sjælland, Jeg hæftede mig dengang som nu, ved deltaljerne omkring skrinbeslagene. På egne marker har jeg tidligere fundet lignende genstande, det kan dog også være seletøj det kan ikke udelukkes, men slående sammenligning det er der. Klik her

Middelalderen løb jeg hurtigt igennem, ikke fordi den ikke er flot opstillet men den fanger mig bare ikke. Jeg fik dog hørt om mordet i Finnerup lade, det er altid en god histori og der var gode billeder på fortællingen.

Min Konklusion på den “gamle” udstilling er, at Moesgaard uden tvivl stadig er det bedste vi kan byde på pt. i Danmark – Men jeg må hertil også sige, at stationære udstillinger over tid, skal fornyes både hvad angår genstande og omgivelser, og her har Moesgaard ikke fornyet sig væsentligt de sidste 3 år, og det er for mig et kæmpe minus som også Nationalmuseet lider under. Man kan ikke forvente at besøgende gider komme og kigge på det samme med års mellemrum. Derfor er det kunne blevet til **** denne gang.

RUS udstillingen som er placeret lige ved museumsbutikken var jeg virkeligt spændt på at se, dels havde jeg hørt meget om den, men at opleve den med egne øjne er altid noget andet.

Lad mig sige det med det samme, hvis du er en sucker til genstande, så er du landet det helt rigtige sted, der er massere af montre med massere af genstande yeees. Men ud over genstande er der faktisk rigtig mange plancher samt digitale informationsstandere, dem sneg jeg mig uden om, men tog i stedet nogle af de historiefortællinger der var i udstillingen de var sjove og meget informative.

 

Har selv fundet noget i samme stil Klik her

Har selv fundet noget i samme stil Klik her

 

Det var helt fantastisk at bevæge sig rundt imellem de mange montre og genstande (ca. 2000 ), og faktisk få øje på mange af de genstande som vi finder i Danmark faktisk kommer fra ØST og omvendt. Der var helt vildt mange genstande som oprindeligt var produceret i Skandinavien og så landet i dagens Ukraine, det var det som slog mig mest. Det er en vild tanke at større var afstanden heller ikke dengang, det tog bare lidt længere tid inden det kom frem.

En baltisk dragnål som jeg netop har modtaget brev omkring Klik her

Jeg kan godt være ærlig over at den ikke blev sendt videre til NM Klik her

Hvis du skal rundt at se hele udstillingen så tag dig god tid, jeg brugte 5 timer samlet.

Alt i alt vil jeg sige at RUS var en fantastik oplevelse, lad os endelig få nogle flere særudstilling af den kaliber. Bravo Moesgaard ***** 5 stjerne herfra.

 

En gammel sag fra 2015 som jeg fik danefæbrev på i foråret.

Desværre fik jeg ikke taget mål på den dengang, men 60*60 mm er ikke helt ved siden af, så en ordentligt klædeplombe der har haft en eller anden relation til Antvorskov Kloster hvilke kan give god mening da Frederik II opholdt sig meget på Antvorskov og har været stedets mest betydningsfulde person. Han holdt flere rigsmøder på slottet, og døde der i 1588. Han var en jagtglad konge, der nød de gode jagtmuligheder i området.

NM skriver:
“Stor klædeplombe af bly, dateret til 1600 tallet. På den ene side viser plomben et stort skib med rigning og rebet sejl, og på den anden et våbenskjold med tre møllevinger for Amsterdam”

Klik på billedet.

17. august 2022

Kære Bo Joachim Andreasen

Nationalmuseet har den 20. november 2018 via Museum  modtaget 32 genstande, som du har fundet med metaldetektor.

Nationalmuseet har vurderet fundets kulturhistoriske karakter og betydning, og har dernæst truffet afgørelse om danefæ og godtgørelse.

Der er tale om følgende genstande:

Celt af bronze med oval skaftåbning. Omkring denne ses en vulst, hvorfra der udgår en øsken, der er delvist afbrækket. Æghjørnerne er let udsvajede og ægfladerne afsluttes med en bue. Dateres til yngre bronzealder periode 5: Klik her

Æg fra celt. Dateres til yngre bronzealder: Klik her

Trekantet hoved fra nål af baltisk type af bronze. Selve nålen og den yderste del af de to spidser øverst på nålen mangler. Liste erkendes langs nålehovedets yderkant. En rund knop ses midt på stykket. Dette er omgivet af bånd. Dateres til vikingetid: Klik Her

Flig fra trefliget fibula af bronze. En uornamenteret ramme. I billedfeltet ses plantelignende ornamenter i lavt relief. Dobbelt nålefæste på stykkets bagside. Dateres til vikingetid: Klik her

Flig fra trefliget fibula af bronze. Stykket er midtpartiet og flig af en trefliget fibula. Der erkendes et trekantet ornament midt på stykket. Ellers dækket i sammenflettede bånd og yderst på fligen ses en maske figur, alt er i lavt relief. Dobbelt nålefæste med jern på fligens bagsiden. Dateres til vikingetid: Klik her

Fragmenteret og varmepåvirket flig fra trefliget fibula af bronze. Yderst på fligen ses en lille knop. Ellers med utydelige ornamenter i lavt relief. Dateres til vikingtid: Klik her

Hængesmykke af bronze med forgyldning. På smykket ses en maske, den nederste del af masken mangler. Der erkendes et øsken med tre lodrette vulste mellem disse tværgående stregornamenter. Masken domineres af to runde øjne. Over disse ses sammenflettede bånd og tværgående stregornamenter. Markeret rund næse og herunder et skæg. Smykkets bagside er fortinnet. Dateres til vikingetid: Klik her

Lille, fladt stykke brudsølv med en vægt på 0,51 g. Måske et randfragment. Dateres til vikingetid eller tidlig middelalder: Klik her

Cirkulær plombe af bly sammensat af to dele. På den ene siden ses et bånd med en indskrift. Midt på stykket erkendes et skjoldlignede ornament. På den anden side ses dele af et ornament, men det meste af overfladen mangler. Dateres til middelalder eller renæssance: Klik her

Fragment af urnesfibula af bronze. Stykket er dele af dyrets krop. Dateres til tidlig middelalder: Klik her

Pladefibula af bronze udformet som et dyr. Dyret vender mod venstre. Minder en del om en hest, men har dog en vinge. Nåleholer og -fæste på stykkets bagside. Dateres til tidlig middelalder: Klik her

Lille rektangulært spænde eller beslag af bronze. En urormenteret kant indrammer feltet med indlægninger af emalje. Grøn emalje i felter, en rund rød indlægning af emalje og i det ene hjørne ses en gul emaljeindlægning. Dateres til middelalder eller renæssance: Klik her

Rektangulært remspænde i gennembrudt arbejde. Dateres til middelalder eller renæssance: Klik her

Mønterne er:

1. Rom, Faustina den ældre, denar, Rom, 140-141, RIC 391, slidt Klik her
2. Penning, Roskilde, 1320-1330, MB 374, kraftigt korroderet
3. Penning, Roskilde, 1330-1340, MB 564, kraftigt korroderet
4. Penning, Roskilde, 1330-1340, MB 566, slidt
5. Penning, 1286-1360, MB, kraftigt korroderet
6. Penning, 1286-1360, MB, kraftigt korroderet
7. Penning, 1286-1360, MB, kraftigt korroderet
8. Erik 7 af Pommern, Kobbersterling, 1420-1435, kraftigt korroderet: Klik her
9. Erik 7 af Pommern, Kobbersterling, 1420-1435, kraftigt korroderet: Klik her
10. Erik 7 af Pommern, Kobbersterling, 1420-1435, kraftigt korroderet
11. Erik 7 af Pommern, Kobbersterling, 1420-1435, kraftigt korroderet
12. Erik 7 af Pommern, Kobbersterling, 1420-1435, kantskade, kraftigt korroderet

Afgørelse

I henhold til museumslovens § 30, stk. 1 er x37, x41, x47, x52, x54, x69, x71 ikke erklæret for danefæ, ud fra de gældende danefækriterier som kan findes på https://natmus.dk/salg–og–ydelser/museumsfagligeydelser/danefae/hvad–kan–vaere–danefae/. De vil ved lejlighed blive returneret til Museum.

Til orientering kan meddeles, at alt danefæ indgår i Nationalmuseets samlinger.

Med venlig hilsen

Nationalmuseet

For mig er der ingen tvivl om at det er en Germansk Fibel, – Jeg tænker det er ærgerligt at lokalmuseum ikke har sendt den videre med henblik på endelig vurdering af Nationalmuseet.

Denne er heller ikke sendt videre til NM, men jeg ville faktisk gerne have haft et bud på den fra NM.

Jeg er startet op med et nyt lille tiltag på min billeder, hvor jeg har tilføjet nedenstående informationer.

“Indleveret til Lokalmuseum:

Overdraget fra lokalmuseum til NM:

Udbetalt findeløn:”

I kan evt. se et eksempel her “klik her”

Det kommer til at tage lidt tid, og billederne vil løbende blive opdateret når jeg modtager breve fra Nationalmuseet. Men jeg håber det kan være med til, at give et meget mere retsvisende billede af den samlede behandlingstid.

Det er ingen hemmelighed, at Nationalmuseet først betragter at den officielle behandlingstid starter, når de modtager genstandene fra lokalmuseet. – Men det må være i strid med paragraf 30 stk 2. som netop siger, at danefæ skal indleveres til Nationalmuseet. – Og netop derfor, og med rimelighed  kan man sige, at den officielle behandlingstid bør starte fra når jeg overdrager genstanden til lokalmuseet, når nu Nationalmuseet ønsker jeg skal aflevere genstandene der, og ikke hos dem! (klik her for at læse paragraf 30)

https://www.viking.natmus.dk/vikingernes-skatte

I forbindelse med lidt ferie her i foråret, fik jeg endelig tid til se Togtet den “nye” særudstilling på Nationalmuseet som åbnede dørene den 26/6-2021.

Overall så syntes jeg faktisk, at det er en fremragende udstilling, nok mest fordi jeg er en sucker til mange genstande, og det må man sige der er her, ca. 3.500 stk. som jeg lige har kunne læse mig frem til.

Når jeg besøger en udstilling, som jeg ikke har set før, så prøver jeg ikke at skrue min forventninger alt for højt op, det giver mig som regel den fedeste oplevelse.

Jeg startede udstillingen med det store kort som giver et meget godt billede af hvad der foregik den gang. Herefter er der bare montre efter montre med den ene fantastiske genstand efter den anden, så det kan du godt glæde dig til, hvis du ikke allerede har set udstillingen. – Midt i udstillingen kan man tage et afbræk og tage med Bjørn Jernside på togt. Rundrejsen med Bjørn Jernside greb mig ikke helt, da jeg syntes den blev lidt forhastet, og en smule forvirrende, da man skulle gå rundt, for at nå frem til næste historie, men absolut pluspoint for den nye tanke- og tilgang til hvordan en historie kan fortælles visuelt.

Efter den lille afstikker med Bjørn jernside, røg jeg direkte tilbage til de mange montre hvor rundturen fortsatte.

Jeg har været så heldig at have et Irsk beslag  med i udstillingen (dobbelt hovedet figur), og det er faktisk første gang jeg har set den efter konservering, og lige bortset fra de gule sol tegn, så syntes jeg faktisk, det er en flot lækker grøn patina den har fået, og lige præcis den farve man ser, når man tager den op i hånden efter mere ind 1000 år i jorden.

Berlingske anmeldelse

Efter rundturen i togtet som tog et par timer, valgte jeg lige en smuttur forbi den gamle stationære Jernalder/Vikingetids udstilling ved museumsbutikken.

Pyhaa… lad mig sige det med det samme, det var spild af tid, igen!  Nationalmuseet har så mange genstande liggende i deres gemmer, og det ville være sååå fedt, med en løbende udskiftning af genstande evt. hver 3, 6 måned så man ikke skal kigge på de samme genstande år efter år, – man gider jo heller ikke blive ved med at se den samme film i biffen heller vel?, så hermed en lille opfordring til jer på Nationalmuseet

Men helt snydes skal i ikke for et par billeder.

Efter det korte visit i den gamle udstillingen, rundede jeg lige museumsbutikken for at købe bogen Glimt fra Vikingetiden. Det er ikke en bog der har, eller står højt på min ønskeliste, primært på grund af nogle af de personer som står bag bogen, jeg kan dog glæde mig over at jeg har en fin maske med på bagsiden af bogen 🙂

Jamen hvorfor har jeg så købt bogen? Jamen det har jeg, for at støtte op om de gode kræfter som også har været en del af projektet, herunder Flemming, Claus, Tobias med flere, som altid deler glædeligt ud af deres viden både i skrift og ikke mindst i fagter.

Men alt i alt var det en super god dag og en super god oplevelse at se Togtet, og jeg vil især fremhæve det antal af genstande der var udstillet, opsætningen i montre, stemningen generelt i lokalet og ikke mindst initiativet til at lave denne udstilling.

Hvis jeg skulle fremhæve noget som kunne være bedre, så var det belysningen i montre, den var en smule underbelyst.

Lad os endelig se noget mere af det fra Nationalmuseet 🙂

Hvis du vil se nogen af de øvrige museums jeg har besøgt, så kan du læse mere her Til inspiration  

Lejre museum er for mig en oplevelse hver gang. Hvis du har kr. 60,- i pungen, og hvis du har 1 1/2 time til at lade dig inspirere af fede fund, så må du smutte forbi ved lejlighed.

Flemse er pjattet med “øjenbryn” fra hjelme, og her er endnu en til samlingen.

 

I forbindelse med et besøg i Roskilde, slog jeg et smut forbi Lejre museum og Sagnlandet Lejre. Det var mit første besøg i Sagnlandet i mange år, og jeg havde endnu tilgode at se den nye Kongehal.

Entre’en for at komme i Sagnlandet er kr. 175,- for en voksen, og kr. 115,- for “børn” mellem 3 – 11 år. Personligt syntes jeg prisen var lige til den hårde side, i forhold til hvad Sagnlandet indholder. Men om børnefamilier med herlighedsværdien over en 5 – 6 timer syntes det er for meget, skal jeg lade op til andre at vurdere. Men jeg vil helt klart anbefale en tur i Sagnlandet frem for en tur i biffen med ungerne, også selvom det regner.

Jeg var spændt på at se Kongehallen, nu hvor jeg har læst, hørt og set så meget om den, og jeg burde vel have kørt forbi Osted og smidt Tommy ind i bilen, da han helt sikkert har kunne bidrage med nogle fede historier fra den egentlige fund lokation, men det må blive en anden god gang.

Den imponerende smukke og store Kongehal synede voldsom i alt dens pragt på toppen af bakken. Det må dengang som nu, være et imponerende syn når man stod foran indgangen, og jeg var edderspændt på at komme ind i den, men i første omgang tog jeg turen rundt om bygningen. Bygningen var smukt dekoreret uden for, med flere flotte fugle og menneskeansigter på gavl og lægter.

Hallen inden i, virker næsten for ny, og det er den jo egentligt også, men for at jeg kan komme i det rigtige stemning så skal røgen være tyk, og lugten af gammel uld skal sidde i næsen for at jeg kan sætte de rigtige billeder sammen oppe i mit hoved.

Flere steder inden for stod der stilladser og anden nyere indretning, og det var egentligt generelt for hele sagnlandet. Super ærgerligt at man ikke holder stillen hele vejen igennem, da det for mig betyder alverden. Enten skal man gøre tingene ordentligt, ellers skal man lade være.

Udsmykning og indretningen inden for, syntes jeg virkede for statistisk. Havde der i stedet været nogle vikinger der sad ved bordene, og en masse snakken på oldnordisk, og en duft af vildsvin hen over bålet, så ville stemningen helt klart ha’ været en helt anden, så trods det afsindige fine håndværk der er lavet i og uden for hallen, så var det en lidt flad fornemmelse jeg forlod den med, men imponerende bygningsværk uanset hvad.

Sagnlandet generelt syntes jeg trænger til en gevaldig opgradering. Ved et besøg i Ribe sidste år, var  jeg forbi og se deres bud på et sagnland, og her kunne Lejre med rimelighed skimte til, det var levende på alle områder regnvejr eller ej.

I forbindelse med en danefæ udbetaling har jeg søgt aktindsigt for at få en specifikation af det samlede beløb.

Nationalmuseet er kommet med følgende udmelding omkring dette.

Afgørelse om aktindsigt 30. juli 2021 Rettet

 

Da jeg Forleden gik forbi Holmens Kirke, ja som kom jeg til at tænke på at Poul Schlüter netop lige var blev bisat fra den kirke, men det var Christian den 4 der smed de første sten til kirken i omkring 1619 og det kan godt få min nakkehår til at rejse sig, altså på den gode måde, jeg er imponeret kort og godt. Kirken står der stadig, lige så smuk som da den blev bygget, lidt indeklemt godt nok, men blandt en masse øvrige smukke bygninger fra den periode.

Om det har været en medvirkende årsag til at jeg nu har taget beslutningen om at sælge min møntsamling på 650 mønter, skal jeg lade være usagt. Det kan også være en løbende proces jeg har taget tilløb til, eller måske også som følge af min seneste artikel.

Jeg må nok konstatere, at det var de samme ganske få mønter fra 15-1600 tallet som jeg lejlighedsvis har kigget på, og da hovedvægten af mønterne var kobbermønter fra 17-1800 tallet og 1 og 2 øre fra 18-1900 tallet, så syntes jeg i sidste ende ikke beslutningen var så sværd. Der er dog ingen tvivl om, at respekten for mønterne fra 15-1600 tallet er der, og de er for mig, klart de smukkeste der er slået af dem som jeg må beholde.

I alt beskedenhed er mit møntalbum nu tomt, og når jeg kigger på de mønter som jeg har fundet, så er jeg faktisk en smule overrasket over det ikke er blevet til flere mønter fra den periode ind det nu er, eller var må jeg hellere sige, ca 80 stk. blev det til, nogen er afleveret til danefæ vurdering da jeg ikke har kun tyde årstallene, en lille møntskal fra 1500 tallet er det også blevet til (som skal afleveres), og så en stribe 1 og 2 skillinger fra 15-1600 tallet.

Da jeg havde taget beslutningen om at afvikle min samling, kontaktede jeg et aktionshus som jeg mener er kompetent til at afvikle en sådan type samling, både hvad angår viden, men som også for mig fremstår som troværdige, og hvor jeg trygt kunne overdrage min samling uden at være bekymret for at de ville snyde mig.

Efter aftale kom de forbi til en kop kaffe, og vi fik ligeledes en god snak om danefæ og mønter sådan generelt. Samlingen blev overdraget, og da jeg ikke ønskede at mønterne skulle sælges her og nu, lige op til sommerferien så bliver det først engang til efteråret de kommer under hammeren.

Jeg ved ikke om jeg har nogen forventninger til noget om salgspris, men jeg håber auktionshuset finder 1 mønt eller 2 som kunne være interessante for samlere at byde på. De fleste af mønterne vil nok blive samlet i lot af 50-100 mønter, og blive solgt for noget i omegnen af kr. 750-1500,- så jeg tænker ikke det er noget jeg bliver styrtende rig af, men jeg håber at der er nogle samlere som vil blive glade for at overtage dem.

Ja så er møntbogen som sagt tom, og jeg tror fremadrettet ikke at jeg vil bruge så meget tid på at indeksere 17/18/19 tals mønter i møntalbum. kræfterne kommer til at blive lagt i 15-1600 tals mønterne, 17 tals mønter hvis de er i sølv.

Det kan godt betale sig at være vågen når man graver i den Danske muld, mønterne kan være klækkeligt mere værd, ind hvad der er oplyst på mønten.

De fleste af os kender nok det med, “er dette en mønt fra før eller efter 1536 når man sidder ude på marken eller derhjemme”. Hvis jeg har været i tvivl, så har jeg afleveret dem, og jeg har en ide om at Nationalmuseet beholder dem alle, også dem der er efter 1536, men du modtager selvfølgelig en dusør for dem hvis du er rimelig med det du sender ind.

Standen på de ca. 650 mønter jeg må beholde, er meget forskellige og nogle kan jeg kun ca. datere ud fra at jeg har gået nogle år, og jeg typebestemmer typisk ud fra tidligere fund. Eksempel kunne være en ganske almindelig  sølv 2 skilling, hvor jeg ikke kan se årstallet, men jeg har set dem nogle gange, og vil derfor typisk datere dem til omkring 1650.

Men om hvorvidt den er noget værd på en auktion, har jeg absolut ingen ide om. Det kan derfor være en god ide at få en professionel til at kigge på dem, hvis man ønsker at afvikle sine samling på et tidspunkt. Blandt detektorfolket er det ikke noget der bliver talt så meget om, hvorfor ved jeg egentligt ikke, for det er jo okay at afvikle sine mønter ihvertfald dem som man må beholde.

Men når jeg nu kigger med på møntauktioner lejlighedsvis, så syntes jeg ofte jeg ser mønter der minder meget om dem jeg finder i jorden bare rengjort. Det er der jo heller ikke noget ulovligt i, så længe de holder sig på den rigtige side af skæringsdatoen eller krav for aflevering, og det er her jeg godt kan blive i tvivl om hvorvidt der er “sort” offentligt marked for salg af detektor fundene mønter, eller om der virkelig er tale om de dubletter som Nationalmuseet på et tidspunktet solgte ud af i 19 tallet.

Eksempel, er denne daler mønt fra 1623 vægt 28,71 gram. mønten kunne sagtens være et detektorfund, men du har som detektorfører afleveringspligt på en sådan, da det er at betragte som værende en større sølvmønt efter 1536.

Jeg kan godt forstå fristelsen er stor, for på en netop afholdt auktion er hammerslaget afsluttet på kr. 7000,- + salær. – Skulle jeg komme med et bud på hvad Nationalmuseet vil afregne for en sådan som enkeltfund, så vil det være et sted mellem kr. 500-1000,- det er dog kun et gæt, da Nationalmuseet jo som de fleste ved, er ret lukkede med deres vurderinger, mildt sagt.

Men en af de gamle kendinge som vi jo ser ved lejlighed, er denne delfin mønt 1 øre fra 1881. Den gik for et hammerslag på kr. 9000,- plus salær.

Borgerkrigsmønten MB650! gik for kr. 1050,- plus salær

Lyngvild have sat Søren Juul, Flemse, Haure og jeg i stævne på Holmegaard Glasværk på en høj hellig 2 pinsedag, valget mellem rengøring i huset, eller en hyggelig eftermiddag på glasværket var et svært valg, men i sidste ende vandt Glasværket dog. Så efter at have talt i telefon det meste af formiddagen gik turen mod Næstved, Søren ringede heldigvis og informerede om at det først var 13.30 så for en gang skyld kom jeg næsten til tiden.

Ikke at tiden var en faktor, men jeg var egentlig ikke helt klar over hvad der skulle ske. Lyngvild skrev i løbet af ugen om jeg stadig havde hængesmykket jeg fandt sidste år, og det havde jeg, da museet jo ikke rigtig har taget mod fund, så held i uheld om man vil, at jeg stadig lå inde med det.

Flemse, og Søren har ligeledes fundet nogle smukke masker/hængesmykker og var også sat i stævne på dagen, og Haure med sit noget udsædvanlige om meget omdiskuterede fund, var ligeledes sat i stævne på Glasværket.

Jeg tænkte da jeg kørte derned, hvorfor egentlig glasværket, men det gav mening da jeg komme frem, idet der var flere museumsansatte tilstede, og i den forbindelse fandt jeg ud af, at museet faktisk var rykket derud i stedet for inde på den gamle skole i centrum.

I løbet af eftermiddagen stødte Mogens Bo til, så ham fik vi også lige hilst på da han feriede på en lidt større Ø ind den han bor på, det var ganske hyggeligt og efterhånden også nogle år siden jeg sidst har hilst på ham.

Lyngvild fik taget nogle fine billeder af genstandene, og Haure fik lavet et interview som ligeledes skulle bruges til noget senere i år, så det må jeg vente i spænding på.

Jeg fik lige nogle gode timer på marken, en mark som de næste 3 år skal udlægges i græs øv altså. Lodsejer vidste godt det ville gøre ondt på mig at fortælle det, men jeg må jo leve med det når det nu er hans jord 🙂

Det blev til lidt blande fine fund, men jeg vil fremhæve armringen, som jeg efterhånden har fundet nogle stykke af i forskellige varianter. Denne havde rust på, det har jeg aldrig set før. Det bliver spændende at høre om der gemmer sig en historie bag rusten, eller om det blot er en form for lukkeanordning der har været brugt til armringen. Den måler ca. 75 mm og vejer 8 gram. fin prikornamentik er der også på. om den skal trækkes ned i jernalderen er en mulighed, men jeg vil holde den til vikingetiden her og nu.

Et lille fragment af en sølv urnes kom der også frem, jeg har aldrig fundet urnes i ren sølv før, men jagten er der stadig efter en hel. Den måler 25*13mm. Loddespor på bagsiden.

Det blev også til hvad jeg tror er en tenvægt i ler, den lå i overfladen og giver ikke noget signal sådan en, så det var heldigt min gamle øjne fik øje på den, det sker sjældent. Den måler 32*24mm og er dermed den største jeg har fundet til dato.

God søndag derude 🙂

   

En skøn formiddag, med alt for meget tøj på i det dejlige lune forårsvejr.

Nattens regn havde gjort signalerne meget mere tydelige ind de sidste par dage. Inderst inde ved jeg jo godt at fugtig jord, er for mig det bedste at søge i, det giver skarpere signaler, og i denne her tid hvor det nysåede korn titter alt for hurtig op, så har jeg ikke lyst til at grave på alt, i respekt for bondens nysåede korn.

Ja måske jeg misser en mønt eller 2, men heller det, og jeg så har det okay med at forlade en nysåede mark med god samvittighed. Jeg stopper altid rimelig tidligt om foråret og det kunne sagtens være min sidste weekend på marken for dette forår, og så tager vi en svingom igen efter høst.

Dagens lidt sjove, blev dette beslag, måske noget nøgle værk, jeg har faktisk ikke et match på noget jeg har fundet tidligere, prik ornamentikken kalder altid på alder, og jeg vil tro vi er i middelalderen på denne gentand den måler 22 mm på det længste stykke. – I er velkommen til at byde ind.

Men ellers vil jeg blot ønske god sommer til alle, jeg håber der kommer lidt danefæ breve hen over sommeren så jeg kan få lagt lidt mere tekst på genstandene.

Jeg tænker det må være noget jeton af en slags, dog med alder 15-1600 tallet vil være mit gæt.

Jeg ved ikke præcist hvad det er, men jeg tænker det kunne være noget Tysk Nürenberg Henry III noget i den stil, se evt. her

Foråret er virkeligt løbet fra mig i år, jeg plejer normalt at være på marken konstant her i foråret. Men i år er tiden i den grad løbet fra mig, da jeg har haft en del andre projekter at kaste mig over. Ja det sidste års tid har faktisk været brugt på andet ind hvad jeg plejer.

Men vejret i dag, og de nysåede marker blev jeg nærmest suget ud på marken i dag. iført en vest uden ærmer, og med solens varme stråler så kan det næste ikke blive skønnere.

Jeg kastede mig over en gammel mark som sjældent skuffer, og der kom også en 4-5 BM’ere og Kobbersterlinger, samt 2 skillingsmønter fra 1650’erne op, et lille dirhem klip, og det meste interessante var nok en mulig dobbeltknap fra BA, den må jeg dog vente i spænding på til NM har kigget på den.

Jeg kan se på diverse forums, at jeg bestemt ikke har været alene ude, og det er også med at tage det nu, for de fleste kornmarker vil være lukket i løbet af 14 dages tid. God jagt derude og god weekend.

Så har jeg prøvet et online foredrag også, og jeg syntes faktisk det var en rigtig god oplevelse, hvor man både kunne kommunikere via lyd og med chat, chatten under og efter foredraget, og lyden efter foredraget.

Foredraget med Trine Borake fra Vestsjællands museum har jeg hørt efterhånden 3 gange, og så vil nogen sikkert sige jaja Bo Joachim men hvad pønser du lige på der.. og her til, kan jeg kun sige, at det er ligesom at se den samme film flere gange, der kommer flere og flere nuancer på, for hver gang du ser filmen, og i det her tilfælde foredraget.

Første gang jeg så det live, er for efterhånden en 2-3 år siden, og det var sammen med Mr. Tissø Flemse i Høng. Selve foredraget fra Muld til Magt har også udviklet sig over tid, og indholdet er løbende blevet tilpasset og finpudset, og selvom online foredraget var på 1 time, så kom det alligevel godt omkring det hele, og i sær om det jeg syntes er interessant, nemlig genstande, lokationer og ikke mindst teorier.

Flere af de genstande og lokationer som jeg har fundet over tid, er efterhånden også begyndt at dukke op i foredrag og artikler, og jeg skal indrømme at det lige gibber i mig, når jeg spotter et af fundene eller en af pladserne, det er altså en fed følelse.

Foredraget handler primært om fundpladser fra Tissø, Ringsted området, og om hvordan de socialt har udviklet sig, og hvilke pladser der kunne hvad, og hvorfor, spændende teorier som godt kan give stof til eftertanke.

Alt i alt en god oplevelse, som jeg gerne vil gentage og bravo Museum Vestsjælland, lad os endelig se noget mere af det.

Jeg har længe godt ville have en ny mobiltelefon, da den gamle Samsung S6 med 3-4 år på bagen haltede på nogle områder. Valget faldt på en Samsung S20Ultra  på tilbud hos Yousee til kr. 3800,- hvilke er et prisleje jeg godt vil lege med i. Så jeg lukkede øjnene, kørte kortet og vupti så skal jeg ikke tænker på ny telefon de næste 3-4 år igen.

Den nye telefon vinder på 5G netværk, fantastisk mobilkamera, og hjemmevante funktioner som jeg kender fra den gamle telefon, så tjek, tjek og tjek.

Jeg købte hos Mobilcovers.dk et lækkert funktionelt cover med både fliplåg og med plads til kort i siden, præcist sådan et som jeg også havde til den gamle telefon, bare større. Der er jo ingen grund til at lave om på tingene, nå det nu fungerede til den gamle telefon.

Som skrevet i tidligere indlæg så har jeg lovet mig selv at teste DIME i 2021 hvilke jeg også er kommet godt i gang med, og i den forbindelse skal der jo noget mere håndarbejde til med mobilen ude på marken, når man taster fund ind.

Efter de første ture på marken kunne jeg godt se, at hvis cover og telefon skulle holde i mere ind 1 år, så skulle der ny løsning til, så jeg satte mig igen foran pc’eren og søgte på covers. Mit valg faldt på et cover fra panzerscreen.dk Det smarte ved det nye cover er, at det lukker hele vejen rundt, både for og bag via en magnet, telefonen er beskyttet mod stød, funktionen med at taste på plasticskærmen fungere fint. Så nu skal jeg blot skifte cover inden jeg går på marken næste gang, og det er jeg sikker på nok skal blive en succes.

Jeg kiggede både på vandtætte og håndværkere covers og mange flere, og der er faktisk mange fede modeller til salg derude, om valget så går til det ene eller andet cover er ikke så vigtigt, så længe ens kriterier bliver opfyldt, og for mit vedkommende skulle det være let at skifte og funktionen med at taste på coveret skulle være tilgængelig.

Til jer der bruger mobilen til at kigge med på siden, så har jeg lavet en ny kategori der hedder “nyeste fund” Du finder den i top menuen og i menuen aller øverst på den mobile platform.

Kan du ikke finde kategorien, skal du lige refreshe din browser, eller genindlæse siden, F5 klare den fra de stationære pc’ere.

I kategorien nyeste fund, finder du de genstande som lige er kommet op af muldens jord, du kan selvfølgelig også se dem i fund databasen. Det er stadigvæk ikke alle genstande jeg ligger op på siden, jeg tillader mig at sortere lidt i tingene, af ulæselige borgerkrigsmønter, fladmaste fingerbøller, smelteklumper og andre genstande så de ikke fylder unødigt.

Mobilbrugere, den letteste vej til fund databasen er at bruge Top menuen generelt.

God dag derude, og held og lykke på markerne.

Nu gik det lige så godt… Sidste weekend var fantastisk rent fundmæssig, og jeg ville forsøge at gentagne succesen fredag, lørdag, søndag i denne weekend.

Lad mig sige det med det samme, det var en skøn naturoplevelse og en weekend med meget blandet vejr, viberne lejede, harerne hyggede sig på marken, og råddyrene har efterhånden lært jeg ikke har nogen onde hensigter andet ind nyde deres selskab. Timingen i at nå til bilen inden storm og regn blev alt for voldsomme gik også godt, så alt i alt lykkes det meste ganske fint.

Men guderne ville, at det skulle blive en lang maraton med minimale fund, og jeg kan her søndag aften fundere lidt over, hvad skete der lige som jeg ikke havde set komme. Ja jeg ved det faktisk ikke, men jeg må konkludere at hobbyen igen viste sig fra sine lunefulde side, og der er kun et at gøre, op på hesten igen og så ud over stepperne.

Det blev dog til en enkelt hårdt tiltrængt Romersk Fibel.

Vejret har været smukt de sidste par dage, og selvom at temperaturen faldt hurtigt da solen gik ned, nød jeg alligevel solens varme ståler mens de var der.

Det er lang tid siden jeg har fundet en næbfibel, og man skulle da være et skarn hvis man ikke bukkede sig ned, og tog den i overfladen. Ja sådan kan det gå, og godt jeg fik fat i den, inden den lå og blev afbleget alt for meget.

En lille fin ophængsring blev det også til, mig bekendt går de tilbage fra jernalderen, men af en eller anden årsag, så datere jeg dem altid til vikingetid. Det er nok min fejl, men vikingeknuden som jeg ynder at kalde lukningen, gør nok jeg er lidt forudindtaget. Kan bruges til gennemboret mønt, pincet, smykke med mere.

Et fint lille slidt hængesmykke fra vikingetiden 32*25mm med fabeldyr i toppen, lagde også vejen forbi mit søgehoved, den kom lige som mørket lagde sig, så turen til bilen blev ganske fornøjet, lidt heldig har man lov at være. Men skønne sene eftermiddagsture.

Denne genstand var jeg faktisk selv meget i tvivl om. Jeg var såmændt ikke i tvivl om at ornamentikken omkring øjnene røbede at genstanden havde en del alder, men om hvorvidt jeg kunne trække den tilbage til vikingetiden eller længere var jeg ikke sikker på.

Jeg har set stigbøjlebeslag fra vikingetiden, hvor øjnene og ornamentikken var noget i samme stil, men de fine detaljer som der er på denne genstand, med tænder og tungene der ruller, var straks en helt anden sag.. så når man lander i disse tvister og det gør jeg ofte, så er der kun et at gøre, spør’ nogen der er meget klogere ind en selv.

Tobias hjalp mig på rette spor, med et ret spændende link som i kan se her 

Så med udgangspunkt i hvad jeg ved nu, så er det hovedet fra en ret stor dragtnål, hovedet måler 35*25 mm, vægt 14 gram datering til 900-1000 årene.

I første omgang var jeg overbevist om at det var et hængesmykke, men med hjælpe fra en af de mange dygtige detektorfolk fra Sverige er ID rettet til øreske, hvor skeen er knækket af. Datering til vikingetid 900-1000 årene. mål 31*17*2 mm

Eksempler på øreske, eksempel 1 og 2

Jeg kunne lige nå et par timer på marken efter jobbet, og selvom det er fredag, og man er lidt bombet efter en lang uge på job, så ville jeg ikke lade chancen gå mig bi, for lige om lidt er det jo for sent. Bønderne har flere stedet gjort klar til at smide forårssæden i jorden, så det er med at være klar uanset vejret.

Det blev lidt spredte fund, men jeg vil fremhæve disse 2 genstande som værende særligt spændende.

Eget bud: Et fragment af en oval pladefibel 25mm, datering 650-725

Det blev også til et klip, mit eget bud var noget 1000-1050 ish, måske slået i Roskilde, Slagelse, Ringsted, måske en Knud den Store? Jeg skal sige med det samme at jeg ikke er den store møntmester, i sammenligning med de knivskarpe personer der sidder rundt omkring os i Danmark og Europa.

Tobias var skarp i vanlig stil og kom med et mere præcist bud, Knud den Hellige Penning Slagelse. Jeg googlede lidt, og mit forslag kunne efterfølgende være denne fra 1080-1086 læse mere her

Tak til Tobias for hjælpen med ID

Da jeg fandt denne i 2017, var jeg overbevist om det var noget pibelåg eller noget tilsvarende i den stil. Genstanden indleverede jeg alligevel til lokalmuseum, men jeg havde ikke forventede følgende svar fra Nationalmuseet, og må i den grad sige at jeg blev taget med bukserne nede.

Beklager billederne, men det var egentligt også mere for at sige, at hvis du er i tvivl, så indlevere genstanden, eller lad det blive i jorden.

NM skriver “Den yderste skal fra en dobbeltskallet skivefibula af bronze i gennembrudt arbejde. Dateret til vikingetid”

 

Selvom jeg har gået på denne mark en del år, så overrasker den mig ofte alligevel når jeg bevæger mig mere koncerteret ind i et nyt område. Normalt er dette område på marken blot et walk true stykke for at komme til det område jeg ønsker. Men lidt i frustration over at vante steder på marken ikke kastede noget af sig, valgte jeg alligevel at give det et skud, og det var ganske heldigt, for der gik ikke lang tid inden jeg spottede et vag’t signal, som jeg godt kunne høre lå lidt dybere ind normalt.

Når det kommer til vage signaler så skærpes mine sanser altid, den her lyd hvor maskinen blot lige brummer en lille smule og så alligevel fortæller dig, så gamle nu skal du ned på knæ og arbejde lidt med spaden. Jeg sidder oftest ned når jeg graver, for det første så giver det så dejlige ømme baglår, og nok egentligt også fordi, at jeg syntes kraften på spaden bliver for stor når jeg står op, og dermed risiko for at skade et fund.

–
Jeg skulle ned i ca. 15-20 centimeter for at finde mønten, om den har stået lidt på højkant eller skråt er nok en stor sandsynlighed, jeg vil mene at hvis den havde ligget med sine 30 mm på den flade side, så havde signalet nok været mere kraftigt, selvom mønten ikke er tyk, så er den større ind normalt. Min første tanke da jeg sad med den dejlige næsten hele mønt var, yes du har lige reddet min ellers dejlige dag endnu mere, og så fik jeg ellers kigget lidt nærmere på den, og tænkte så, hold da kæft en stor mave og et stort hoved der var på den forholdsvise “lille” mønt. Jeg var med det samme i noget i Tysk eller Fransk, dels fordi jeg syntes jeg kunne se nogle liljer, og Tysk fordi området har kastet fine Tyske mønter af sig tidligere, og det ville god mening da Danmark nærmest var pantsat til Tyskerne dengang Ish.

 

 

Da jeg lige havde nydt min selvfede tilværelse lidt, fik jeg i løbet af den næste times tid yderligere 5 mønter, 4 små 22mm og 1 stor mere, den var blot 2/3 dele af en hel mønt.

Mønterne lå næsten på en lige linje dernedad, de 2 store øverst og de 4 små nedad. Normalt vil jeg dermed sige at nedlægningen/portemonnæ’en var pløjet opad, men i dette tilfælde tror jeg det er omvendt, og de store mønter er sunket dybere ned, og de små er blevet tættere på overfladen og dermed er spredt nedad og lidt udad.

–
På vej hjem i bilen funderede jeg lidt over tingene, og jeg vidste at jeg tidligere har fundet lignende mønter på marken. Så da jeg kom hjem, gik jeg på pc’eren, og klappede mig selv lidt på skulderen over mit til tider alenlange arbejde med at fundregistre fra day 1 i Excel. Her fandt jeg så yderligere 5 mønter, 3 fra samme område, som uden tvivl er en del af nedlægningen/portemonnæ’en, og 2 som jeg ikke kan udelukke er derfra, men som jeg syntes ligger for langt væk.

Så nu gik nedlægningen/portemonnæ’en fra at være 6 til nu 9 mønter, måske 11 over en årrække. Fedt tænkte jeg. Jeg vidste de små mønter var Chr. 3, 153x, men jeg manglede stadig ID på den store mønt, så ind på detektormønten, og smide fundet op. Jakob var hurtig med et ID Chr. 3 – 1535, og så gav det hele god mening lige pludselig.

Billeder af de øvrige 5 mønter kan ses her

Mit eget generelle bud på mønterne er, det er Chr. 3 fra perioden ca. 1535 til 1547 nedlagt efter 1547

GPS signalet på DIME arbejder med en præcision inden for 4 meter, det afspejles tydeligt på dette kort. Lidt ærgerligt det ikke kan være mere præcist, for de 6 mønter er næsten fundet på en lige linje. Jeg tog med min egen håndholdte GPS koordinater for en sikkerheds skyld.

Relevante museum er blevet informeret, nogle vil mene, jeg skulle have stoppet tidligere på dagen, efter 2 eller 3 mønt. Jeg tænker det handler om, at kende sit lokale museum, hvilke jeg har gjort igennem en længere årrække, så derfor fortsatte jeg, dog stadig med fornuften i behold.
Men er du nyere i hobbyen, eller er du i tvivl, så stop efter 2, 3 mønt og kontakt dit lokalmuseum inden du fortsætter. Du vil ikke kunne høste ros på bagkant i en sådan situation, og en ting er helt sikkert, stopper du ikke i tide, vil du med garanti, modtage en stribe røde piskeslag på bagstykkerne, af både fagfolk og hobbyfolket.

Hvis nogen gerne vil læse lidt mere om Christian 3 så kan i læse mere her

Men alt i alt en dejlig oplevelse, og skønt jeg også fik prøvet at finde en lidt større nedlægningen/portemonnæ 🙂

Når ja, jeg fik også investeret i lidt småbilligt fotogrej fra AV-Cables. Jeg var i første omgang landet på flere Kinesiske hjemmesider, og selvom der var nogle noget smartere fotokasser, så besluttede jeg mig for at købe i Danmark, mest på grund at den hurtige leveringstid som tog under 24 timer inden pakken lå klar til afhentning. Så fik jeg dog ikke helt det jeg ønskede mig, men dog stadig acceptabelt. Det blev til en kamerafod til mobilen, en fotokasse med lys, og en makro linse x12 makro.

Fotokassen skal jeg nok blive glad for, den giver godt med lys, så må jeg i garnbutikken og købe lidt forskellige farver til baggrunden. Kamerafoden skal jeg lige vende mig til, jeg syntes jeg kommer lidt langt fra genstanden. Makrolinsen bliver helt klart min største udfordring, jeg syntes indtil nu, det er gået fint med at beskære billederne, så billederne stadig er blevet rimelige skarpe, men jeg skal lige forsøge mig lidt mere med markro linsen. Jeg havde dog håbet at jeg kunne bruge den i fotokassen, men så skal jeg lige have en lampe mere på, som giver lidt skrålys, for ellers dækker skærmen for alt lyset.

Hængesmykke med og uden fotokasse, det er da blevet okay bedre.

Men fantastisk hvad man kan få for kr. 426,- selvom det på ingen måde er det hotteste grej.

Skønt vejr kunne lokke den gamle ud af hulen, udstyret var blevet pudset af i sidste weekend og planen var egentligt at jeg skulle ha’ været i gang der, men der kom lige andre ting på banen som skulle løses, så jeg måtte udskyde sæsonstart til denne weekend. Valget faldt på en pløjemark som var faldet godt sammen af sne og regn, så den var faktisk ganske fin at gå på, selvom livet er for kort til pløjemarker.

Det blev til et par timer uden de store fund, en enkelt BM’er kom der med hjem, sammen med et par flotte middelalder spænder.

Som jeg havde lovet mig selv så ville jeg starte op med DIME, og selvom jeg syntes jeg havde forberedt mig hjemmefra, så blev jeg på marken udfordret at GPS problemer, så det må jeg lige læse mig lidt mere til hvorfor den sprang mellem 6-2400 meter.

Men alt i alt blev det en dejlig dag, med sol i skærmen og vind i håret ahhh ikke helt, da corona trimmeren var i sving i denne uge, men så frisk vind i kinderne da.

God weekend.

Jeg elsker de kolde tider i Danmark, det er helt klart her mine sanser og instinkter er skarpest, en gåtur i et par minus grader findes bare ikke bedre. I dag havde jeg en smuk tur langs inderfjorden ved Skælskør, op forbi kirken med de smukke gamle bygninger, ud forbi julemærkehjemmet og ned forbi spøgelsesbyen som er i gang med at blive revet ned, helt ned til vandet som var frosset næsten helt, og så ind mod byen igen, forbi et gammelt forelsket ægtepar der sad på bænken og sugede de varme stråler fra solen, forbi kirkegården, ned til havnen og så ind til fiskehandleren, og så hjemad, til en kop varm kaffe. Jeg elsker bare når det koldt. Andre fungere bedst i 25 grader, jeg dør langsomt ad’ varmen, men en lun forårsdag hvor det hele spire er absolut også en årstid som jeg elsker.

I slutningen af februar bliver der uden tvivl travlhed ved vaskemaskinen, og det rindende vand. Vejrudsigten siger masser af plusgrader, muligheden for ture på marken er kommet nærmere, og dermed også en masser vask af mudder og udstyr.

Samtidig har jeg lovet mig selv, at give DIME en chance her i 2021.

Jaja større i slaget er jeg heller ikke. Som de fleste af jer ved, så har jeg været meget kritisk overfor ejerskabet af DIME, og det er jeg såmændt stadig, men hvis jeg skal ændre eller fastholde mine synspunkter, så har jeg også besluttet mig til at give det et mere seriøst skud.

Jeg glæder mig til at komme lidt ud igen, og jeg glæder mig også til udfordringer med DIME.

Siden er ikke ny, men jeg tænker der er flere af jer der ikke har set den før,  tag endelig et kig forbi den, der er mange flotte genstande.
Det ville være fantastisk hvis Nationalmuseet gangede antallet med 100 og måske ville overveje lidt indeksregulering.

Hvis man nu lejede lidt med tanken om at Nationalmuseet var lidt mere large med et gratis udlån af genstande til de lokale museums, mon så ikke det ville skærpe interessen for museerne yderlige generelt. Forstil jer, at der eksempelvis ville blive afholdt en jernalder udstilling på Sorø museum i 3 kvartal 2021 som omhandlede genstande fra denne tidsperiode, en pop udstilling om man vil, bare i meget større skala ind dem som vi kender fra eksempelvis museum Vestsjælland.

Personligt ville jeg syntes det var fantastisk, og i takt med den stigende interesse for detektorhobbyen kan man vel heller ikke negligere at de godt tusind detektorfolk der løber rundt på markerne, har været fantastiske i deres lobby arbejde for at sprede historien om vores fælles fortid til glæde og gavn også for Kulturministeriet.

https://natmus.dk/digitale-samlinger/samlinger-online/

Så er der endelig ved at gå hul på bylden med gamle fund for mit vedkommende. Jeg har indleveret 118 genstande fra samme lokation i 2015/16/17 til mit lokalmuseum. Mit lokalmuseum har sorteret fundene og sendt 46 genstande videre til Nationalmuseet den 7/12-2017. Nationalmuseet har så erklæret 41 af de 46 genstande for danefæ den 2/2-2021.

Det første fund gjorde jeg den 20/8-2014, så ting tager tid, og tålmodigheden SKAL tilsyneladende være stor i denne hobby.

For lige at forklare lidt af processen omkring nummerregistrering, så er det sådan at når jeg står på marken så giver jeg den fundene genstand et nummer, det nummer aflevere jeg så til mit lokalmuseum, som så giver genstanden et nyt nummer, som de så giver videre til Nationalmuseet. Nationalmuseet giver så genstanden et nyt nummer som de så oplyser i Danefæbrevet.

For at jeg så kan finde ud af hvilke nummer Nationalmuseet referer til, så skal jeg have fat i mit lokalmuseum, som så sender mig en liste med deres nummer og mit finder nummer, som jeg så kan sætte ind i mit Excel ark for at matche mit nummer fra marken, pyhaa 3 nummerserier som alle er i spil, så helt klart her har DIME sin berettelse, et nummer hele vejen igennem.

Når det så er sagt, så er jeg glad for at for at mit lokalmuseum tager sig tiden og hjælpen, til at sende de manglende informationer til mig, ellers vil det være rent gætværk, når jeg skal finde ud af hvad der er hvad. Beslutning jeg tog i 2013 om at registrere alt i Excel er en tidskrævende opgave men det kommer i den grad til sin ret, når jeg nu her 8 år efter skal finde hoved og hale i hvad jeg modtager svar på fra Nationalmuseet. Ligeledes hjælper det mig i processen når jeg skal have teksten ind på fund billederne, ellers vil jeg aldrig have en chance.

Men som i kan se, så er et danefæ brev ikke hvad det har været, der er ikke meget tekst om hver genstand, ej heller noget overordnet for området. Ligeledes er det super ærgerligt at Nationalmuseet ikke har specificeret det enkelte beløb for hvert genstand, det ville for mig være en god information, og for andre ligegyldig. Men jeg har, via Kulturministeriet søgt om insekt i specifikationen af beløbet da jeg mener det er relevant, og at det naturligvis bør fremgå i skrivelsen.

Desværre må jeg også konstatere at genstande som denne plombe ikke er erklæret danefæ, hvilke jeg syntes er en katastrofe http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=renaessance-plomber#!gallery-63-1938

Jeg kan desværre ikke give jer alle fundene, da jeg mangler nummerlisten fra mit lokalmuseum, men den er på vej. Men jeg har lige fundet et par af dem nederst under billederne.

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=middelalder-fibler#!gallery-56-1558

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=romersk-jernalder-fibler#!gallery-40-1298

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=viking-fibler#!gallery-47-1373

 

En for mig lidt ny variant af noget som ligner en blanding imellem en korsformet og en romersk fibel, men ualmindelig smuk er den alligevel, jeg vil gætte på den er fra 400 årene A.C.

De første fund er smidt i databasen så tag et kig, teksten mangler endnu så du må nøjes med billederne 🙂

 

Så blev 2 nye unge og meget høflige unge drenge introduceret til hobbyen.

Det blev til en god times tid på marken, hvor vi fik talt om mine erfaringer, om hvordan man bedst kommer i gang med søgningen, og ikke mindst den tålmodighed man skal besidde for at blive ved, når nu ikke skatten kommer i første hug. Jeg mangler stadig at finde en lille nedlægning, og jeg er nu gået ind i mit 9 detektorår, så lysten og tålmodigheden skal være til stede ellers løber man panden mod muren og indstiller hobbyen.

Vi prøvede et område på marken, hvor jeg tidligere har fundet 17,1800 tals mønter. De blev dog ikke til nogen mønter i løbet af den times tid jeg var med, men vi fandt et lille remington projektil, og det ligger jo efterhånden på rygraden at de fra omkring 1860+

Detektoren som var indkøbt som julegave fra familien var en Minelab Vanquish, og tilhørende gulerod. Jeg var faktisk imponeret over dens kunnen. Jeg havde taget Deusen under armen, så de kunne få indtryk at lyde, klare signaler, og hvad man kunne gå hen over, og hvad man skulle grave på. Det var faktisk sjovt at sammenligne signalerne. Som altid uanset prisklasse, så har Minelab altid være skarp på lyde og signaler.

Jeg håber drengene havde en god oplevelse på marken, og lysten er intakt til at fortsætte selvom mønterne ikke bare væltede op ad’ jorden.

God søndag derude.

Mens coronaen og vinteren hærger ude for dørene, så har jeg kastet mig over det næste projekt til siden, nemlig at få opdateret fund databasen.

Det plejer at koste tid i kalderen, men inden for de næste par uger skulle der gerne være flere fund i databasen.

Det betyder dog, at færdiggørelsen af teksten på hvert fund billede bliver flyttet lidt, men jeg trænger lige til at lave noget andet med hensyn til siden.

Jeg har brug for jeres feedback på fund databasen.

Jeg har været nød til at lave en menu 2 steder, en i venstre sider og en i toppen.

Når man bruger den mobile løsninger kan man ikke bruge menuen til venstre optimalt, da der er for mange under menuer der forsvinder eks. hvis man vælger Viking, så forsvinder halvdelen er menuer under Viking, så derfor har jeg lavet topmenuen til den mobil løsning så alle kan kigge med i fund databasen.

Jeg ville sætte pris på, hvis i ville skrive en kommentar i kommentarfeltet, med hvad i syntes der fungere godt og mindre godt. I må gerne starte med at skrive om i bruger mobil eller pc, og herefter hvad der virker og ikke.

Tusind tak, og god dag derude 🙂

Jeg har netop modtaget 2 afgørelser fra Kulturministeriet omkring afgørelser af danefæudbetaling.

For mig er det altid spændende læsning, da jeg lærer noget omkring hvordan organismer som Nationalmuseet og Kulturministeriet arbejder. Hvorvidt jeg er enig er en helt anden sag.

http://fundfrafortiden.dk/?page_id=4784
&
http://fundfrafortiden.dk/?page_id=4786

Jeg ville ønske at Vestsjællands Museum bare havde en lille snært af ambition!

Rundt omkring i kongeriget popper de mest fantastiske udstillinger og hjemmesider op, men nææh du, på Vestsjælland holder vi fast i gamle traditioner og dyder.

Ud over den altid skønne imødekommenhed man bliver mødt af, når man på den ene eller anden måde er i kontakt med dem på Museum Vestsjælland, så må jeg konstatere at vi er håbløst bagefter på næsten alle områder. Og det er på trods af, at vi er en af de egne i hele Danmark som levere flest fundpladser og fund til Danmarkskortet.! Øv altså hvor kan jeg blive træt af det. Hvad skal der til altså… måske en rusken op i, eller måske nye kræfter.

Jeg har flere steder på min side, henvist til artikler fra Odense By Museer og jeg syntes deres side er levende og ikke mindst ret informativ når man nu har den hobby som jeg nu har, i skal tage et kig på den https://odensebysmuseer.dk/artikler/?search=&currentPage=1&category=all&place=all&period=303 Mogens Bo, lægger jævnligt nye links ud til relevante artikler på diverse FB forums.

Vi er misundelige her på Vestsjælland.

Bravo Odense 🙂

Hvis jeg kunne ønske mig noget i 2021 af fund på marken, så skulle det være noget så beskedent som.

* En hel skålfibel gerne fra jernalderen og fra vikingetiden.
* En lille nedlægning af sølv og guld fra Vikingetiden
* En lille nedlægning af store fede sølvmønter fra 1500 tallet
* En hel rygknapfibel /Relieffibel
* En ultra lækker hel pladefibel
* Noget Oltidsguld i smykkeform
* Personlige vikingefibler som fortæller mere om personen ind genstanden

Jeg er klar til at ofre til guderne for at finde ovenstående! Pleaseee 🙂

Nu var jeg sådan efter nye detektorfolk her forleden, og så er det også kun rimeligt at i bliver hjulpet godt i gang.

Sæt jer ned, kig og læs på disse 3 links. Det vil hjælpe dig nu og fremadrettet.

http://harja.dk/wp-content/uploads/2019/01/Harja-Fibel-Tavle-Udg.-1.0.pdf
http://harja.dk/wp-content/uploads/2019/01/Harja-Fibel-Tabel-Udg.-1.0.pdf
http://harja.dk/wp-content/uploads/2020/02/Harja-Kompendium-Udg.-2.0.pdf


God fornøjelse 🙂

Så er det på med morfar skoene, og op foran pc’eren og laver noget detektorrelateret.

Jeg sysler i øjeblikket med at finde ID til fund her på siden, jeg indrømmer at jeg er håbløst bagefter med dem, men det skal jeg nok komme efter.

I takt med at jeg modtager danefæ breve fra Nationalmuseet, så vil jeg på hvert enkelt fund også påføre deres beskrivelse på hvert enkelt billede. I første omgang vil det dog være min egen vurdering og kategori de bliver inddelt i, og i er hjertelig velkommen til at byde ind med rettelser. I kan på hvert enkelt billede oppe i højre hjørne tilføje en kommentar, så kigger jeg på det.

Jeg håber at nationalmuseet i 2021, vil tilsende mig lidt flere breve og gerne lidt mere hyppigt, så jeg også kan videreformidle informationen til jer. Jeg er af mit lokalmuseum blevet oplyst at de har foretaget flere overdragelser til NM i 2017, og mit lokalmuseum er blevet bedt om at samle fund fra samme mark og så indlevere i støre portioner. Det er jeg ikke sikker på er nogen fordel for mig, da ventetiden er noget længere ind hvis de modtager få fund.

Der er kommet svar fra Nationalmuseet på lidt spændende genstande i løbet af 2020.

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=viking-vaabendele#!gallery-52-2564

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=viking-beslag#!gallery-46-2042

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=viking-beslag#!gallery-45-1325

http://fundfrafortiden.dk/?gmedia_album=viking-beslag#!gallery-46-2070

Det er ved at være at stykke tid siden sidst, jeg skal indrømme at tiden er løbet lidt fra mig her i denne vinter. Normalt plejer jeg at være en del på marken da efteråret og vinteren er dejlige og smukke årstider, men i år syntes jeg faktisk at jeg har manglet lysten og energien til at komme ud.



Der er flere af de faste drenge der har rykket mig for ture på marken, men jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg nok ikke har været den mest imødekomne person i 2020.

Hvad det lige præcis skyldes tror jeg er en kombination af flere ting, nyt arbejde, corona, bekymringer, men også tåbelige detektorfolk som tror de skal have 100 marker at gå på, og ingen midler skyr for at rage til sig på den dårligste måde.

Nej man tager ikke andre folks marker når de stadig går på dem.. punktum. Pas dig selv, finde dine egne marker, man stikker ikke lodsejer en plade, og man skal generelt opfører sig ordentligt.

I år har jeg faktisk måtte skride til lidt grovere retorik over for en person som gentagne gange har langet ud efter mine marker, han har sågar haft den frækhed at inviteret sig selv med ud på tur, for nu havde han også fået lov at gå på marken, jamen altså hvad sker der for dig Jan…!



Moralen syntes jeg er skredet en del i denne hobby, og for at sige det lige ud, så er jeg pisse træt at de ny spader der kommer ind i hobbyen, finder en skålfibel i første spadestik smider det op på diverse fora og skriver hvad har jeg fundet…. jamen altså hvor bliver jeg træt… Ja vi har alle været nye, og ja jeg laver stadig masser af fejl, og ja jeg har helt sikkert også lagt noget på med forkert ID og dateret forkert, men jeg forsøger i det mindste at gribbe en bog eller spørge nogle mennesker der er meget klogere ind mig om ID, for fa’en da venner, kom nu i ind i kampen.

Jeg har i 2020 valgt at rydde op og ud i mine Detektorrelateret FB venner, ikke af ond vilje, men mere for at prøve at skille tingene lidt ad’. Jeg behøves jo ikke være venner med alle for at blive set og hørt, og hvis der er nogen der føler så trådt over fødderne, så skal jeg undskylde, vi er stadig lige gode venner, og vi kan stadig have nogle gode snakke når vi mødes eller taler sammen på anden vis. Jeg har besluttet, at for mit vedkommende kan Facebook godt være privat, i et offentligt forum, hvor man deler med dem som det giver mening at dele noget med, forstår i?




Pyhaa så kom der galle ud imellem sidebenene, håber i overlever og tager det for det som det er. Tak for skubbet til at komme i gang med siden igen Per, og lad os så komme i gang med det 2021.

Selvom vinteren står for døren, så håber jeg foråret kommer hurtigt, så jeg igen kan komme på marken, og få skrevet nogle positive historier.

I første omgang er det gamle fund der hænger på væggen i hjemmet, i må nøjes med.

Godt nytår, og held og lykke til jer derude på markerne 🙂

Jeg kunne godt se på DMI, at skulle jeg have en tur på marken i dag, så skulle jeg tidligt op.. og da jeg nu er blevet 50 så kan det godt være svært at komme så tidlig op på en søndag, men det var ganske godt at jeg gjorde det, for vi skulle kun lige runde kl. 12 før det stod ned i stænger.

Jeg elsker… når marken har fugt i jorden, det giver bare så meget bedre signaler, ja nogen gange så ærgre jeg mig faktisk over at jeg tager ud på en halv tør jord, jeg kan godt føle det er lidt spild af tid hvis jeg skal gøre tingene ordentligt, og det har min ocd hjerne det nu en gang bedst med 😉

Det blev ikke til det vilde i dag, det mest spændende er nok dette fragment fra enten en skålfibel eller skålen fra en vægt, begge vil jeg datere til vikingetid.




Jeg elsker at finde disse sølvmønter fra 15-16-1700 tallet, de er så fine, denne er en 1 skilling fra 1763 knapt 257 år gammel og stadig så smuk


Fint motiv, hvis jeg skal være optimist kan jeg trække det ned til vikingetiden, men det hører nok mere hjemme i middelalderen.


En lidt træt borger 1240-1375 eller kobbersterling 1422

 

I forbindelse med min føs’dag var Per forbi med lidt stærke sager til halsen, trylledrikken er lavet af vilde, modne bær og frugter fra Reersø og skulle holde omkring 40%…. uha det giver god mening af Vikingerne gik bersærker gang 🙂

Per sendte mig dette link som beskriver Krægen i alt dens herlighed.

Tak for gaven Per 🙂

Det er efterhånden en lille måneds tid siden jeg har været ud siden sidst, vejret var skønt ca. 11 grader, skiftende mellem skyer og sol, og jeg gik rundt i en kortærmet vest, hvad mere kan man forlange af en oktoberdag i slutningen af måneden.

Marken jeg gik på er en gammel kending, den har givet godt med fund igennem tiden, men er efterhånden ved at være godt tømt, alligevel så drømmer jeg om at der er det her unikke fund som stadig lader vente på sig, og det er nok derfor jeg stadig tager forbi igen og igen.

Marken overraskede mig igen i dag, i 2018 fandt jeg den ene del af en fibel, og i dag fandt jeg så den anden del. Det er skønt og befriende for det er yderst sjældent det sker at man kan samle 2 fibelfragmenter.

Palmet fibel ca. datering omkring 1050+
Første billede er fundet fra nu, billede 2 er fundet fra 2018, billede 3 er et samlet fund billede.



Det blev også til en lille fin 1 skilling 1770, samt halvdelen af en nøgle fra 1050+



Så blev det også til en flot skivefibel fra 900 årene + i Terslev stil.

Video af fundet
http://fundfrafortiden.dk/wp-content/uploads/2020/10/20201018_163457-1.mp4

Der er også den sørgelige nyhed at en ildsjæl er gået bort, og det er aldrig rar læsning. Jeg kendte ham ikke personligt men jeg ved Flemming blandt andet gjorde og der er kun fortalt rosende ord om ham.

Der er skred i indleveringen af mulige danefæ, og det er virkelig god læsning, jeg manglede virkelig denne information og jeg har selvfølgelig kvitteret med en positiv tilbagemelding til museet.

De nysåede marker trænger så meget til vand, signalerne er svage og jorden er tør, men lige nu er de gode at gå på, flad som en pandekage og solen skinner på den gode måde, uden det er alt for varmt.


Fundene er lidt sparsomme for tiden, men når regner først tager over, så ved jeg der kommer fine fund igen.

En lidt træt borgerkrigsmønt kom op.


Mit umiddelbare gæt på denne mønt er ca. en 1400 tals mønt, de kan være lidt svære at tyde, selvom randteksten er rimelig på denne, Troels kom med et godt bud på at den kunne være Tysk grundet “ADO” i randskriften, og den køber jeg gerne ind på også.



Jeg har det lidt sjovt med knapper, jeg gemmer dem alle, og hvis der er nogen som er ekstraordinære så bliver de indleveret til museum med et koordinat. Min tese er, jo kraftigere øje der er på knappen jo ældre er den, det er min tilgang til dem, og den holder nogenlunde vand. Denne vil jeg vurdere fra værende fra 1600 tallet +



Måske jeg også snart skal se mig om efter lidt nye marker, jeg har ikke søgt ny jord siden 2017 og de 20-25 marker jeg har adgang til, er efterhånden gået godt igennem.

Jeg ved mange af jer syntes 20-25 marker er meget, men når man går 80 til 100 dage om året, så er det et passende antal. Jeg kender flere der har “ejerskab” på 60 marker+ og de søger stadig efter mere jord, ja jeg oplever faktisk at der er bud efter mine marker også, hvilke kan undre mig lidt, for hvad skal man med så meget jord, når man ikke har tid til at gå på dem. Jeg vil kalde det griskhed eller lidt groft sagt grådighed på andres bekostning. Husk der skal være plads til nye detektorfolk også, det handler jo ikke om at “eje” mest jord, det handler jo om at gå på dem.

Jeg havde 2 udgravninger jeg meget gerne vil besøge her i efteråret, begge var i Jylland, desværre blev den ene museumsmand syg, så jeg måtte lave lidt om i turen, men som så ofte, så er ændringer ikke altid skidt, det åbner op for noget umiddelbart og til tider ganske overraskende 🙂

Selve udgravningen jeg besøgte, kan jeg ikke vise billeder fra, ej eller placere lokationen mere nøjagtigt. Men jeg fik en super fin rundvisning, og fik et rigtig godt indblik i landskab og fundmateriale der er gjort af en lokal detektormand, perioden var primært fra Jernalderen ca.500 årene+ og både metal fund og stolpehuller, skår m.m. bakkede op omkring dette.

At besøge en udgravning er altid super spændende og har du ikke prøvet det før, vil jeg altid opfordre til at prøve det, evt. kombinere det med noget besøg på et museum, det giver mange gange fantasien frit løb 🙂

På den seneste dannelsestur nåede vi ikke helt til Ribe, så jeg lovede mig selv at denne gang skulle jeg til Ribe. Ribe i dens helhed med byen, kirke, åen, mennesker er helt i sig en smuk oplevelse, og jeg kan kun opfordre andre til at tage turen dertil. Det er Danmark når det er smukkest. Vejen gik ved samme lejlighed forbi Ribe Vikingecenter, hvor man med lidt god fantasi godt kan leve sig tilbage i tiden 🙂

https://www.ribevikingecenter.dk/da/forside.aspx

Billeder fra Ribe & Ribe Vikingecenter



Dagen sluttede selvfølgelig med en Winer dreng på Gram Slotskro, super hyggeligt sted med en sin helt egen historie, men det er en helt anden historie 🙂

Det blev lige til et par timer søgning her i starten af ugen, inden det blev alt for varmt tirsdag, onsdag. Årstiden lige nu er fantastisk, smukt vejr om dagen og køligt om natten, men kan nærmest dufte året er ved at lukke ned for denne gang.

Det blev til et par borgerkrigsmønter og en fin intakt nøgle, alle 3 genstande er er fra Middelalderen.




Nøglen er fra overgangen mellem vikingetiden og middelalderen altså omkring 1050. Min egen personlige vurdering er at de høre til fra omkring 1150 og frem.

Så er det blevet sommerferietid, sommerferie skal selvfølgelig holdes mellem september og april, det er det eneste rigtige tidspunkt som detektortosse..

For at komme fornuftigt i gang havde jeg valgt en mark som ikke er nærig med at kaste lidt af sig, det er ikke fordi marken giver så meget, men et par borgerkrigsmønter og en kobbersterling så er det også fint. Marken tar og marken gir, og har man ikke offeret nok til guderne, ja så er en ting stensikker så er ender du med en 0 Tur, så ritualer og overtro er ligeså vigtigt i denne hobby som i andre…

Ud over et par BM’ere og en kobbersterling, blev det til et fint lille klip af dirhem 8-900 årene.


Så vil jeg mene det også blev det til et lille stykke brudsølv, hvad det har været før, ja så er mit gæt ligeså godt som dit.



Så gik der også en formodet bukket hvid fra slut 13-1400 tallet i støvsugeren.


Så alt i alt blev det en fin start på en ny sæson, og vejret viste sig for sin pæne side.

Store larmende bier ude på marken sørger for at vi allerede nu kan komme derud, de fleste rapsmarker er mere eller mindre høstet, flere er sået allerede, og nogle er stubharvet lige til at gå til..

Men da jeg absolut ikke gider tage på marken i 25 grader må det vente lidt endnu, og i næste uge har de på Vestsjælland lovet op mod 30 grader, hold nu op med det pjat, lad os få noget rusk og regn og efterår, jeg glæder mig allerede, min krop fungere ikke om sommeren, og den er ikke skabt til det her vejr, jeg er viking for fanden.

Men mens solen hærger udenfor, så har Jan og jeg planlagt et lille træf med vores gode venner fra Norge, vi kan desværre ikke have alle med, da antallet vil blive lidt voldsomt ud på markerne, og de lodsejere jeg har lov at gå hos, er ikke imponerede hvis jeg møder op med et følge på over 5-6 personer, så vi kommer desværre til at skuffe nogen, og det er bestemt ikke personligt ment 🙂

Det plejer at være hyggeligt når vi er sammen med dem, og jeg glæder mig allerede til efteråret indtræder og de lander på Dansk jord. Vi måtte desværre aflyse træffet i foråret grundet Corona’en, så en revanche kan man vel godt kalde det.

Fund og stemningsbilleder skal i nok blive opdateret med når tid er.

Ligeledes har jeg en svag erindring om, at jeg også har en rund føs’dag i oktober. Måske hvis jeg tager til Norge eller andetsteds at den så forsvinder hvem ved..

God sommer

Tur til Oxfordshire, England 2019 – 12/9 til 16/9

Da jeg lider voldsomt af flyskræk, og Bjørn på et tidspunkt fik lovet, at han ville køre med mig til England for at komme på træf, tog jeg ham hen over foråret 2019 på ordet. Jan Hein valgte at følge trop og tog med i bilen. Resten af gruppen ville fornuftigt nok først flyve om fredagen.

Hotellet og Billetten til træffet var bestilt, og så var det egentlig bare at få startet bilen og komme afsted. Det gjorde vi så torsdag den 12/9-2019 meget tidligt om morgen. Vi skulle hente Jan på Fyn og i vanlig god stil, havde Jan og skatter (Jan’s kone) disket op med lækker morgenmad og rigeligt med mad og kager til turen, og så blev kompasset ellers stillet ind. Vikingerne skulle indtage følgende lande på rekordtid. Det vestlige Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, hvorefter vi skulle holde vejret og prøve tunnelen mellem Frankrig og England for første gang

Vi ankom sikkert til England efter den lidt spøjse tur, og vi havde hjemmefra talt om at leje en bil i England, da det ville være lettere at kører i en højrestyret bil frem for venstrestyret bil. Men vi valgte at holde fast i den tank, vi kom i, og da Bjørn udviste rimelige” køreegenskaber i England, så blev vi ved det.

Planen var, at vi skulle overnatte i England, så vi først ankom til destinationen Burford om fredagen, men vi kørte med mark 3 ned igennem Europa og gennem England, og ankom faktisk til Burford allerede torsdag aften. Jeg havde fået bestilt en ekstra overnatning, da vi undervejs godt kunne se, at vi havde fart på, så der stod værelser klar til os, og vi landede ved hotellet, The Bull at Burford omkring kl. 22.00, tjekkede ind og så skulle vi ellers lige have noget fish and Chips, inden vi røg i seng.

Efter dejlig indtagelse af Engelsk morgenmad fredag morgen, tog vi rundt og kiggede lidt på byen. Burford er som taget ud af middelalderen på den gode måde, og de gamle bygninger er helt fantastiske.

Vi blev enige om en tur ud til en romersk village, som vi fik anbefalet. Efter vi havde forsynet os med kage og kaffe, drog vi afsted i tanks’en. Det var en super god oplevelse at få set den smukke village, og der skulle ikke meget fantasi til at skrue tiden 1500 år tilbage. Desværre kunne vi ikke komme ind i udstillingen, men vi fik en god tur i området. Efter vi havde indtaget kage, gik turen ud til indtjekningen for detektortræffet, her fik vi hentet vores adgangskort til om lørdagen, og vi fik hilst på nogle Svenskere, som boede på samme hotel som os. Herefter gik turen tilbage til Burford, hvor vi fik spist noget frokost.

I løbet af eftermiddagen støtte de Norske vikinger til, Øyvind og Kjell, som var de 2 gæve gutter som kom fra det nordlige. Vi fik en del øl sammen med dem, og i løbet af fredag aften kom resten af Danskerne, og det blev for nogen ret sent inden de kom i seng, ingen navne nævnt.. men ingen glemt!

Lørdag formiddag stod vi klar til åbningen af træffet. Jan og jeg havde udset et spot, længst væk selvfølgelig – og vejret var på ingen måde optimalt. Jorden var knastør, og solen bankede ned med 25 grader. Jeg kan røbe med det samme, at det blev en lang ørkenvandring uden nogen synderlige fund. Vand havde vi forsynet os rigeligt med, troede vi… men vi skulle have haft 5 liter hver –  mindst.
Da vi efter en lang dag ankom til lejren, blev vi mødt af nogle flinke frivillige, som stak os en sandwich og noget vand, og efter vi havde sundet os 1 times tid, fik vi set campingpladsen. og de folk, der udstillede på pladsen.
Der var mange nye mærker, som jeg ikke kendte, men jeg fik kun købt ind på bogsiden, da jeg syntes, jeg var godt forsynet på detektorsiden. Vi fik set mange af dagens fund, og som os, havde det for de fleste været en noget skuffende dag på fundsiden.  Personligt havde jeg stilet efter af finde noget romertid, som England rummer rigeligt af, men det må blive en anden gang.

Vi tog tilbage til Burford, hvor vi til aften fik noget god mad, og så røg vi ellers i seng, der var jo en søndag på marken også. Da jeg vågnede søndag morgen, kunne jeg godt mærke, at solen havde været hård ved mig, og min krop var helt smadret, så jeg blev i Burford hele dagen. De andre tog på en lang ørkenvandring på marken igen, og set i lyset af det, var jeg glad for at jeg blev hjemme i byen. Jeg fik sovet til middag og fik handlet både sko, bukser, slik og meget andet, så turen blev for mit vedkommende lavet om til en shopping søndag i smukke omgivelser.

Søndag aften sluttede vi af med en god gang aftensmad og en hyggelig snak om oplevelserne, vi havde haft de sidste par dage, og herefter gik vi ellers til ro. Bjørn, Jan og jeg skulle meget tidligt op 03.30 og så gik turen ellers hjem mod Danmark.

Alt i alt en rigtig god tur, og selvom turen i bil tager længere tid end i flyveren, så vil jeg sige det er en fed måde at rejse på, ingen tvivl om at man kommer meget tættere på hinanden.

Jeg er blevet en oplevelse rigere. Om jeg vil tage turen til England igen for at svinge detektoren, er jeg ikke sikker på, men måske for oplevelsen skyld.

Vejret er blevet fint, afgrøderne er blevet høje, og jeg har besluttet mig for at det er på tide at stille detektoren på hylden for foråret, andre projekter kalder på min opmærksomhed.

Jeg bliver altid overrasket om foråret, jeg syntes tiden den går så utrolig stærkt, selvom jeg hvert år bilder mig selv ind, der er masser af tid til en tur mere, men så lige pludselig syntes jeg kornet er blevet for højt, og selvom de fleste af mine lodsejere er large med afgrøden, så stopper jeg typisk før nødvendigt.

Det blev til 3 fine fund, et større fragment af toppen fra skålfibel fra vikingetiden, jeg har aldrig fundet en hel, men jeg har godt nok fundet mange fragmenter efterhånden, og skulle jeg være så heldig en dag, så er det nok fra en grav jeg skal finde den, og ikke på selve pladsen, men denne ville jeg gerne have fundet hel, hvis udsmykningen har set sådan her ud.

Denne lille blikfibel, har jeg efterhånden fundet en 4, 5 stykker af. Jeg er med på, at eksperterne typisk placere dem i MA, ligesom urnesfibler og gudslam. Jeg er personligt dog ikke overbevist om at grænsen ikke bør trækkes ned til år 1000 i stedet for år 1050, grundet fund omstændigheder.

Det er jo mærkeligt at jeg på en vikingeplads, selv har omdøbt en lille forhøjning på marken til urneshøjen, da jeg snart har fundet 15 fragmenter fra urnesfibler.

Så blev det til en flot blikfibel fra 1050+

En lille fin fugl fra samme periode blev det også til.

Så en dejlig afslutning på forårssæsonen 2020, nu vil jeg glæde mig til sommeren, og håbe at det bliver et godt afgrøde år for bønderne.

Mon ikke også sommeren byder på et besøgt på et museum eller 2, samt nogle gode frokostture på restaurant. Min altid madglade partner in crime prinsessen (Bjørn), har dog ting at slås med for tiden, han er blevet mærkelig, for at sige det som det er..! Men mon ikke en wienerschnitzel kan lokke ham frem fra hans prinsesseskjul!

God sommer til alle